Formuerne fortsætter med at vokse

Pensionsopsparinger og boligformuer giver danskernes formuer vokseværk, og gælden og forbruget øges ikke tilsvarende. Vores privatøkonom Louise Aggerstrøm forklarer.

Nye tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at danskernes formuer bare vokser og vokser. Samtidig ser vi, at mange foretrækker at holde på pengene i stedet for at veksle en øget formue til et større forbrug. 

Danmarks Statistiks nyeste tal for gæld og formue i 2017 viser, at opsparingen i Danmark i dag er langt større end gælden. Danske familier har i gennemsnit 1,975 mio. mere i formue, end de havde i gæld i 2017. Det er en stigning på 76.724 kroner sammenlignet med året før. 

Gennemsnitsfamiliens formue

1,5 mio kroner

  Boligformue

903.056 kroner 

Pensionsformue

Formuen er især bundet op på boligen. Den gennemsnitlige familie har næsten 1,5 mio. kr. i boligformue; et tal der ikke overraskende varierer meget afhængig af, hvilken type bolig du bor i. Mens boligejerne i gennemsnit har næsten 2,8 mio. kroner i boligformue, er tallet kun 287.000 kroner for familier, der bor til leje eller i andelsbolig. Med til den historie hører dog også, at de danske boligejere har væsentligt højere gæld (i snit 1,7 mio. kr.) end dem, der bor til leje (ca. 200.000 kroner).

Pensionerne bugner

Den anden store formuekomponent er pensionsopsparingerne. De er vokset støt over de seneste år og steg i løbet af et år med godt 34.000 kroner for en gennemsnitsfamilie. Dermed udgjorde pensionsformuerne 903.056 kroner for en gennemsnitsfamilie i 2017. Det betyder også, at selv hvis man ser bort fra pensionsopsparingerne, har danske familier fortsat i snit omkring en million kroner i nettoformue.

Louise Aggerstrøm

Privatøkonom, Danske Bank

Pensionsformuerne er vokset stabilt de seneste år, men der er tegn på, at væksten i pensionsopsparingerne vil aftage. Det skyldes både, at udbygningen af pensionssystemet er nået længere, og at afkastet på pensionsopsparingerne ventes at blive lidt lavere de kommende år. 

Holder på pengene
Mens pensionsopsparingerne ser ud til at vokse mere behersket, så forventer vi, at stigende indkomster og fortsat fremgang på boligmarkedet også fremadrettet vil løfte danskernes formuer i årene, der kommer.

Samtidig ser vi ikke for alvor tegn på, at danskerne optager mere gæld. Fra 2016 til 2017 faldt danskernes gæld med 3.600 kroner. Det lyder ikke af meget, men skal ses i lyset af, at gælden normalt stiger under en højkonjunktur – og sådan én står vi i netop nu. Det peger på, at danskerne fortsat er meget tilbageholdende med at bruge penge efter den seneste finanskrise i 2008. 

Friværdierne hårdt ramt af finanskrisen
En del af den tilbageholdenhed kan forklares med, at selv om huspriserne er steget, har flertallet af boligejerne fortsat en mindre friværdi i dag end i 2007. Det betyder, at mange boligejere stadig ikke har luft i økonomien til at øge deres gæld.