Risiko for verdensomspændende økonomisk nedtur

Øget globalisering betyder, at økonomisk nedtur et sted i verden kan forplante sig til resten af verden. Ifølge Danske Banks økonomer er der lige nu flere faresignaler, der indikerer, at en sådan nedtur kan komme i løbet af det næste år eller to.

En optrappet handelskonflikt mellem USA og Kina eller krig i Mellemøsten kan føre til en verdensomspændende økonomisk nedtur, som det kun er sket fire gange tidligere i de seneste seks årtier. Det siger chef for international makro og emerging market research, Jakob Ekholdt Christensen, som vurderer, at risikoen for en global recession i løbet af et år eller to er cirka 30 procent. 





Billede: Unsplash/ Luke Stackpoole




En sådan recession kunne udfolde sig som et negativt økonomisk chok, der får virksomheder og forbrugere til at se mindre lyst på fremtiden, hvilket efterfølgende påvirker forbrug, investeringer og beskæftigelse i en nedadgående, negativ spiral. 

Opsving dør af sygdom
Det er det klassiske forløb af recessioner, siger han, men i modsætning til mange tidligere recessioner, der typisk har været nationale eller regionale, er der i dag øget risiko for en verdensomspændende recession, fordi øget globalisering betyder, at nationale økonomier i højere grad end tidligere er vævet ind i hinanden og er blevet mere gensidigt afhængige. 

Den seneste globale recession oplevede vi i 2009 i kølvandet på den finansielle krise, hvor økonomiske ubalancer i USA forplantede sig til det meste af resten af verden. Det efterfølgende økonomiske opsving har i USA og i Tyskland været det længstvarende økonomiske opsving nogensinde, men recessioner opstår ikke blot fordi forudgående opsving har været længe. Økonomiske opsving dør af sygdom, ikke af alderdom.

Jakob Ekholdt Christensen 

Chef for international makro and emerging market research 

Helikopterpenge eller finanspolitik
Blandt økonomer er et stort spørgsmål lige nu, hvad man kan stille op, hvis en ny økonomisk nedtur rammer.

Rekordlavt renteniveau betyder for eksempel, at der ikke længere – som i 2008 og 2009 – er samme pengepolitiske råderum i forhold til at stimulere den økonomiske vækst gennem rentenedsættelser fra centralbankerne. Særligt i Japan og i Europa har centralbankerne få skud i bøssen på dette område, hvis nogle overhovedet, vurderer Jakob Ekholdt Christensen. 

"En mulighed kunne være, at centralbankerne begyndte at indbetale penge direkte på folks bankkonti i håb om at stimulere den økonomiske aktivitet på den såkaldte ’efterspørgselsside’ af økonomien", forklarer Jakob Ekholdt Christensen.

Et sådant pengepolitisk indgreb omtales af økonomer som helikopterpenge, fordi det billedlig talt ville svare til at flyve rundt i helikopter og øse pengesedler ud over land og by. Et sådan tiltag ville dog være ekstremt og kontroversielt på nuværende tidspunkt, men sandsynligheden for at det kunne indtræffe er øget.   

"Mange centralbanker ville dog foretrække, at statschefer og regeringer i stedet ville begynde at stimulere den økonomiske vækst med finanspolitiske midler, eksempelvis øget offentlig forbrug eller øgede investeringer", siger Jakob Ekholdt Christensen.