Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

De 5 vigtigste svar om valget i USA

Chefstrateg Henrik Drusebjerg vurderer det amerikanske valgs betydning for økonomien og aktiemarkederne.

Den 3. november vælger amerikanerne deres præsident for de næste fire år. Joe Biden har fortsat et pænt forspring i meningsmålingerne, men ved valget i 2016 tog meningsmålingerne som bekendt fejl, da Donald Trump besejrede Hillary Clinton. 

Danske Banks chefstrateg, Henrik Drusebjerg, besvarer fem centrale spørgsmål om det forestående valg.

Hvad er de største forskelle på Donald Trump og Joe Bidens økonomiske politik?

”Donald Trump vil give yderligere skattelettelser og har fortsat en målsætning om store offentlige investeringer i infrastruktur – et løfte han ikke fik indfriet i sin første valgperiode. Han lader ikke til at have et problem med, at kombinationen af skattelettelser og øgede offentlige investeringer vil øge den amerikanske statsgæld, der i forvejen ligger på et meget højt niveau. Han er mere optaget af de kortsigtede positive effekter på den økonomiske vækst.

Joe Biden vil foretage endnu større offentlige investeringer i blandt andet ny infrastruktur, og vedvarende energi, men til gengæld vil han finansiere det med højere skatter for blandt andet virksomheder og de højest lønnede, så det samlet set forventes at være omtrent neutralt for statsunderskuddet. Samtidig vil økonomisk stimulus af den coronaramte økonomi helt sikkert stå højt på Joe Bidens agenda, og her ønsker Demokraterne generelt større finanspolitisk stimulus end Republikanerne.”

Foruden præsidentposten er mange af pladserne i den amerikanske kongres til valg den 3. november. Hvilken betydning har det?
”Kongressen i USA består af to kamre – hhv. Senatet samt Repræsentanternes Hus – og Demokraterne er klare favoritter til at beholde deres nuværende flertal i Repræsentanternes Hus. Republikanerne har flertal i Senatet i øjeblikket, og her tegner det til at blive mere tæt løb.

Præsidentens muligheder for at få sin politik igennem afhænger i høj grad af Kongressen, hvor ønskescenariet for enhver præsident naturligvis er at have flertal i begge kamre. Har partierne flertal i hvert deres kammer, som tilfældet er i dag, har vi en såkaldt splittet Kongres, hvor det er langt sværere for præsidenten at ændre den økonomiske politik.”



Hvilken betydning forventer I, at valget vil få for de finansielle markeder?

”Vi forventer, at valget vil have en begrænset effekt på de finansielle markeder. Det kan godt være, at vi på helt kort sigt kan få lidt markedsuro – ikke mindst hvis vi havner i en situation, hvor der opstår tvivl om valgresultatet. Men på lidt længere sigt forventer vi ikke, at valgets udfald vil få en væsentlig betydning for økonomien og de finansielle markeder, og på kortere sigt har andre faktorer som fx coronavirussen og udviklingen af en vaccine større betydning. Samtidig understøtter den amerikanske centralbank i øjeblikket økonomien og de finansielle markeder massivt med en historisk lempelig pengepolitik, og det vil centralbanken fortsat gøre efter valget.  

På ét punkt kan valget dog få en positiv effekt, uanset hvem der vinder. Gennem længere tid har Demokraterne og Republikanerne ikke været i stand til at blive enige om en ny økonomisk hjælpepakke, der yderligere skal sparke gang i den coronaramte amerikanske økonomi. Hjælpepakken er blevet et gidsel i valgkampen, hvor partierne ikke vil give indrømmelser til modparten, og her vil der formentlig være større vilje til at nå til enighed efter valget hvis de ikke når til enighed før. En ny hjælpepakke i USA vil kunne få en mærkbar positiv effekt på de finansielle markeder – og vinder Demokraterne både præsidentposten og får flertal i begge kamre i Kongressen, er der fri bane for en meget omfattende hjælpepakke.

Alt i alt ændrer det forestående valg dermed ikke ved, at vi i Danske Bank fortsat har en moderat overvægt i aktier i vores porteføljer og en tilsvarende undervægt i obligationer.”

Er det bedst for aktiemarkederne med en demokratisk eller republikansk præsident?

”Ser man på de seneste 40 år, har amerikanske aktier i gennemsnit klaret sig meget bedre i perioder med en demokratisk præsident end i perioder med en republikansk præsident. Overordnet set er det dog ikke data, vi tillægger nævneværdig betydning. Det er et meget tyndt datagrundlag, der samtidig bliver påvirket af mange andre faktorer end den førte politik. Eksempelvis var den republikanske præsident George W. Bush ved magten, både da dot.com-boblen bristede, og finanskrisen ramte, og det trækker gevaldigt ned i gennemsnitsafkastet for republikanske præsidenter.

Generelt har de økonomiske konjunkturer meget større betydning for aktiemarkederne end præsidenten. Det kan godt være, at aktierne steg meget det første år efter Donald Trumps valgsejr i 2016 men den primære årsag er, at vi befandt os i et synkront globalt opsving, som var i gang før Donald Trumps valgsejr.”

Handelskrigen mellem USA og Kina har de seneste år været en af de største risikofaktorer for de finansielle markeder. Hvilken betydning har valget for den konflikt?
”USA’s relation til Kina vil fortsat være anstrengt, uanset om Donald Trump eller Joe Biden vinder valget. Vi ser dog mindre risiko for en øget eskalering af handelskrigen med Joe Biden som præsident. Tværtimod vil han nok være mere tilbøjelig til at tilbagerulle straftolden på kinesiske varer, som han har kritiseret for at ramme amerikanerne via højere priser. Men der vil fortsat være fokus på at beskytte amerikanske selskabers intellektuelle rettigheder og patenter, for handelskrigen handler ikke blot om, hvem der køber flest varer af modparten. Den bunder også i en amerikansk frygt for, at kineserne vil overtage amerikanernes globale dominans inden for IT, blandt andet ved at tappe amerikanerne for avanceret teknologi.

Samtidig har både Donald Trump og Joe Biden fokus på at fremme den amerikanske fremstillingssektor og reducere afhængigheden af Kina. Som en del af sit finanspolitiske program vil Joe Biden blandt andet øremærke penge til statslige køb af amerikanske produkter.”

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.