Gå til hovedindhold
10. aug. 2021 – Indsigter

Nu begynder sommermarkederne for alvor

KLUMME: Den kommende tid byder ofte på særlige mønstre for både aktier og obligationer. Danske Banks chefstrateg, Frank Øland, ser nærmere på fænomenet og beskriver, hvordan han håndterer det.



For de fleste danskere er sommerferien slut. I mange andre lande er det dog først her i august, at de fleste tager på ferie, og meget lukker ned. Det kan også mærkes på de finansielle markeder, hvor markederne bliver tyndere med lavere volumen og større volatilitet. Sommermarkederne virker ofte mere uforudsigelige, måske endda lidt utilregnelige. Det kan ifølge anekdoterne forklares med, at juniortraderne for en stund overtager roret.

Men hvad er rent faktisk op og ned? Er der robuste sæsonmønstre i de finansielle markeder?

Det siger statistikken om de næste måneder
Lad os starte med at konstatere, at det berømte ”Sell in May and go away” i hvert fald ikke er et specielt godt råd. Hvis vi ser på det amerikanske aktieindeks S&P 500 over de seneste 30 år, så fortsætter aktiemarkedet i et gennemsnitsår op indtil midten af juli. Herfra og frem til midten af oktober bevæger aktiemarkedet sig stort set fladt med en lille tendens til fald, hvorefter resten af året byder på pæne afkast. Volatiliteten i aktiemarkedet begynder også at stige midt i august og falder først igen fra midten af oktober. Hvis man skal holde sig væk i en periode alene baseret på sæsonmønsteret, så er det altså ikke fra maj, men derimod primært i august og september.

Vi er opmærksomme på sæsonmønstrene, men det er ikke det, vi handler på. Markedet er nemlig aldrig i et gennemsnitsår.

Frank Øland

Chefstrateg, Danske Bank



Der er ikke nogen entydig årsag til sæsonmønsteret. Det er oplagt at forklare den flade udvikling og stigende volatilitet i august med sommerferien. Imidlertid er den dårligste måned i aktiemarkedet september, så der må være andet end feriemønstre på spil. Måske er det mest tilfældigheder. Hvis der imidlertid er tilstrækkeligt mange, der skeler til, hvad der er sket i tidligere år, så kan mønstrene blive selvopfyldende. Måske er der også noget i teknisk analyse, der kan give sæsonmønstre.

Også sæsonmønstre i rentemarkederne
Det er ikke kun i aktiemarkedet, at der er sæsonmønstre. Faktisk er der også lidt sæson i rentemarkedet. I et gennemsnitsår falder renten på 10-årige amerikanske statsobligationer lidt fra slutningen af maj og frem til midt i oktober, hvilket er ensbetydende med stigende obligationskurser. Så i rentemarkedet burde det måske hedde køb i maj.

I samme periode stiger kreditspændet på ”high yield” – dvs. merrenten på virksomhedsobligationer med lav kreditkvalitet set i forhold til mere sikre statsobligationer – i gennemsnit lidt, så baseret på sæsonmønstret skal man altså passe lidt på, hvad der købes.

Sådan håndterer vi de historiske mønstre
Vi er opmærksomme på sæsonmønstrene, men det er ikke det, vi handler på. Markedet er nemlig aldrig i et gennemsnitsår. Det er som med vejret. Juli er i gennemsnit varm og solrig. Men de fleste har nok også oplevet, at selv om man planlægger i god tid og tager ud i sommerlandet netop der, så kan det alligevel ende med både dagsregn og skybrud. Derfor giver det god mening at følge med i vejrudsigten og ikke bare kigge på klimanormaler. På samme måde kigger vi på de aktuelle temaer i markedet, værdiansættelse osv. og investerer efter det uanset sæsonmønstrene. 

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.