Økonomien i de nordiske lande er fortsat i bedring efter den indledende COVID-19-nedtur i 2020, som var dyb, men mindre dyb end i mange andre dele af verden. Nye restriktioner denne vinter vil sandsynligvis bremse genopretningen en anelse.

Arbejdskraften begrænser væksten
Jobvæksten har været meget stærk i 2021, og mangel på kvalificeret arbejdskraft ser i stigende grad ud til at være en begrænsning for yderligere vækst – naturligvis med store forskelle mellem brancher og regioner, hvor for eksempel det svenske arbejdsmarked ser mindre stramt ud.

”Den globale stigning i inflationen er også tydeligt synlig i Norden, men indtil videre primært på grund af stigende energipriser og en række andre produkter, der skulle indhente noget på prissiden efter krisen. Hvorvidt inflationsstigningen bliver længerevarende eller ej, afhænger i høj grad af, om vi begynder at se flere lønstigninger,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.

Forsyningsproblemer fortsætter i 2022
Manglende udbud af materialer og udstyr begrænser lige nu produktionen i mange nordiske virksomheder. Vi forventer, at det ændrer sig, efterhånden som den globale efterspørgsel svinder tilbage mod tjenester i stedet for varer. Men den proces er blevet forsinket af Omikron-varianten af COVID-19, så de globale forsyningsproblemer vil sandsynligvis være et vigtigt problem i det meste af 2022. 

Forsyning af energi fra el og gas er lige nu også et problem i Norden og relaterer sig til de geopolitiske spændinger og energipolitiske overgange, som ikke er særlig forudsigelige. Mange virksomheder kører også på fuld kapacitet, hvad angår maskiner og bygninger. Denne kapacitet kan kun udvides gennem investeringer, som er tidskrævende og kun kan ske gradvist.

Politisk stramning i gang
Finanspolitikken strammes som en naturlig konsekvens af, at de fleste lande nu stopper med de tiltag, der skulle beskytte økonomierne under pandemien. Norge strammer også pengepolitikken, da Norges Bank i højere grad end de andre nordiske lande har justeret renten op til et normalt niveau.

”ECB og den svenske Riksbank har signaleret stor tålmodighed efter at have kæmpet med for lav inflation i det meste af perioden siden finanskrisen. Den vigtigste faktor, der kan ændre udsigterne for begge centralbanker er lønvæksten, som i øjeblikket ser meget moderat ud i både i Sverige og i Euroområdet,” siger Las Olsen. 

Han understreger, at med dansk pengepolitik bundet til ECB, betyder udsigter til højere lønstigninger i Danmark ikke, at der også er udsigt til højere renter, men i stedet at lønvæksten kan underminere dansk konkurrenceevne, hvis den for alvor tager fart. 

Væksten på boligpriserne er aftaget
De nordiske boligpriser accelererede under COVID-19-krisen. Prisvæksten er aftaget efter genåbningen. Set i lyset af udsigterne for vækst og renter forventer vi ikke nogen bredt funderet svaghed på boligmarkedet. Priserne er dog blevet meget høje i nogle byområder, hvilket kræver fortsat nøje opmærksomhed.