2022 stod i inflationens tegn.

2023 vil i vid udstrækning blive påvirket af centralbankernes bestræbelser på at nedbringe den.

Belært af sidste års erfaring kan inflation være svær at forudsige, og også i den kommende tid vil det derfor være nødvendigt at overvåge de økonomiske data meget nøje for at se, hvor vi er på vej hen. Det fortæller cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, der sammen med sit team netop har offentliggjort en analyse af den nuværende situation og udsigterne for de nordiske økonomier.

”Vi nærmer os eller er allerede i recession både i de nordiske lande og i det bredere euroområde, hvor realindkomsterne svækkes af højere priser, og højere renter dæmper efterspørgslen. Hvis alt går godt, kan en mild recession være nok til at genskabe balancen i økonomien, og vi kan fortsætte med en højere arbejdsløshed, uden at økonomierne lider alvorlig skade,” forklarer Las Olsen. Men risici truer i horisonten: 

”Det er en svær opgave for centralbankerne at ramme den helt rigtige stramning, og der er en stor risiko for, at recessionen enten bliver unødig dyb, eller at inflationen vil trække ud og blive mere indgroet,” siger Las Olsen.  

Hør ham fortælle mere om udsigterne her - og få også et bud på, hvornår vi igen kan forvente mere normal økonomisk vækst: 

Stærkt udgangspunkt for de nordiske økonomier
De nordiske lande kommer fra et stærkt udgangspunkt og er derfor godt rustet til recession. Sammenlignet med de fleste andre europæiske lande har Norden været mindre ramt under coronakrisen og er kommet hurtigere tilbage. De offentlige finanser er generelt i god form, og der har fra politisk hold været iværksat relativt beskedne tiltag til at hjælpe husholdninger og virksomheder med at klare inflationen. 

”De nordiske lande har været mindre udsat for de voldsomme prisstigninger på naturgas, end vi har set i andre europæiske lande. Gas er varmekilden i 13 procent af de danske husholdninger og i færre husstande i de øvrige nordiske lande. De højere renter er dog en stopklods for nordiske virksomheder og husholdninger – både direkte som følge af højere omkostninger på eksisterende lån, især i Sverige og Norge, og indirekte gennem effekten på blandt andet boligmarkedet,” lyder det fra Las Olsen.