Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Kommentar: Inflationen rammer næsten nul, og ledigheden stiger igen

 



Las Olsen

Cheføkonom i Danske Bank




Danmarks Statistik har netop udsendt tal for forbrugerpriserne i oktober. De viser en stigning på bare 0,1 procent i forhold til samme måned sidste år, og dermed er inflationen altså faldet til stort set nul efter at have været helt oppe i 10,1 procent sidste efterår.

Inflationen er også faldet andre steder, men faldet er en del mere markant i Danmark. Det skyldes blandt andet, at markedspriserne på el og gas er slået hurtigt igennem hos forbrugerne herhjemme, både på vejen op og på vejen ned.

Energipriserne trækker ned
Det er først og fremmest energipriserne, der trækker ned, for de var som bekendt ekstremt høje for et år siden. De tidligere så voldsomme prisstigninger på fødevarer har også fundet bakgearet, og fødevarepriserne faldt 0,8 procent i forhold til måneden før. Men også mere underliggende er presset på priserne aftaget. Eksklusive energi og fødevarer og renset for sæsoneffekter steg priserne kun med 0,2 procent fra september til oktober, og det er ikke langt fra, hvad der skal til for at nå en årlig inflation på to procent.

Som vi ser det, har inflationen dog kurs mod at blive normaliseret, både herhjemme og i resten af Europa. Medicinen i form af højere renter virker, nu må vi så se, hvor alvorlige bivirkninger den får i form af arbejdsløshed.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



Inflationen kurs mod normalisering
Inflationen kommer helt givet til at stige igen, når vi ikke længere sammenligner med de ekstremt høje energipriser i efteråret 2022, og den vil blandt andet blive trukket op af de pænt store lønstigninger, vi har udsigt til de kommende halvandet år.

Som vi ser det, har inflationen dog kurs mod at blive normaliseret, både herhjemme og i resten af Europa. Medicinen i form af højere renter virker, nu må vi så se, hvor alvorlige bivirkninger den får i form af arbejdsløshed. Ind til videre er arbejdsløsheden kun steget en smule, senest med 800 personer i oktober ifølge dagens tal, men risikoen er, at det kommer til accelerere.

Den meget lave inflation betyder, at lønmodtagerne oplever en solid forbedring af købekraften for tiden. Lønvæksten lå på 4,8 procent i tredje kvartal på det private arbejdsmarked, og der er ikke noget, der tyder på, at den er blevet lavere siden.

Las Olsen i andre medier

Du kan også følge Las Olsen på X, på LinkedIn eller lytte til ugens vigtigste nyheder om økonomi på Markedspladsen