Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Hvordan ser økonomien ud i et forældrekøb i år?

Sommeren er traditionen tro højsæson for forældrekøb. I en ny analyse har Realkredit Danmarks cheføkonom set nærmere på økonomien i et forældrekøb, som tegner lysere i år, men fortsat er dyrt historisk set.



Mange unge mennesker får inden længe svar på, om de skal i gang med en videregående uddannelse i år. Det betyder også, at de unge flytter hjemmefra og har brug for tag over hovedet. Da det kan være svært at finde en lejebolig, der er til at betale, i de store studiebyer, overvejer mange forældre at købe en lejlighed til den unge.

Men hvordan er økonomien i et forældrekøb – det har Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, set nærmere på i en ny analyse. Han hæfter sig ved, at der trods alt er bedring at spore i et forældrekøb nu sammenlignet med sidste år. 

”Siden sidste sommer er renterne faldet lidt tilbage, og det har en positiv effekt på den økonomiske bundlinje i et forældrekøb, selvom vi også ser lidt højere priser på ejerlejligheder. Det kan give en lidt større interesse for forældrekøb i forhold til de seneste år, hvor efterspørgslen har været meget afdæmpet”, siger Christian Hilligsøe Heinig. 

Som altid er det derfor vores klare anbefaling, at forældre overvejer et forældrekøb nøje, og at det altid bør tage udgangspunkt i en robust privatøkonomi og med fokus på at hjælpe sit barn frem for et snævert fokus på, om forældrekøbet er en god investering eller ej.

Christian Hilligsøe Heinig

Cheføkonom, Realkredit Danmark



Når det er sagt, viser analysen fra Realkredit Danmark også fortsat et meget højt driftsunderskud ved forældrekøb, det vil sige forældrenes underskud i privatøkonomien pr. måned.

”Som altid er det derfor vores klare anbefaling, at forældre overvejer et forældrekøb nøje, og at det altid bør tage udgangspunkt i en robust privatøkonomi og med fokus på at hjælpe sit barn frem for et snævert fokus på, om forældrekøbet er en god investering eller ej,” siger Christian Hilligsøe Heinig 

Forældrekøb til langt under det halve i Aalborg og Odense  

Analysen viser desuden store forskelle på økonomien i et forældrekøb på tværs af de store studiebyer. 

”Hvis forældrene køber en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter i København, får de et driftsunderskud på ca. 5.500 kroner om måneden, og det er omkring 2.000 kroner mere end i Aarhus, og næsten 4.000 kroner ekstra sammenlignet med Aalborg og Odense. I de to studiebyer kan forældrene altså slippe med et månedligt underskud på omtrent 1.500 kroner om måneden”, oplyser Christian Hilligsøe Heinig. 

Han forklarer, at de store forskelle på tværs af studiebyerne i høj grad hænger sammen med de store prisforskelle på markedet for ejerlejligheder. Den gennemsnitlige pris på ejerlejligheder er f.eks. mere end dobbelt så høj i København sammenlignet med Odense og Aalborg. 

Ifølge Christian Hilligsøe Heinig vil beregningerne dog altid afhænge af de konkrete udgifter til for eksempel ejerforeningen og ejendomsskatten, som varierer fra ejerlejlighed til ejerlejlighed. Og har man særlige ønsker til beliggenheden, vil det selvfølgelig også smitte af på det samlede regnestykke. 




Økonomien for den studerende i en lejlighed på 50 kvadratmeter ifølge analysen

København

5.300 kr. om måneden

Århus

4.600 kr. om måneden

Odense

4.250 kr. om måneden



Månedlig husleje på ca. 5.300 kr. i København

Vender vi blikket mod økonomien for den studerende, er der de samme geografiske tendenser at spore i analysen.

I København kan den studerende sidde for ca. 5.300 kroner om måneden i en lejlighed på 50 kvadratmeter – vel og mærke hvis den studerende modtager boligsikring. Derimod kan huslejen holdes nede på 4.600 kroner i Aarhus, 4.250 kroner i Odense og godt 3.500 kroner i Aalborg. 

Af analysen fremgår det også, at der er penge at spare på huslejen, hvis forældrene i stedet for en lejlighed på 50 kvadratmeter køber en lejlighed på 80 kvadratmeter, som barnet så kan bo i sammen med en anden og dermed kan dele huslejen og de faste omkostninger med. I de tilfælde falder barnets husleje til godt 3.965 kroner om måneden, hvis lejligheden ligger i København. 

Højere renterisiko kan mindske underskuddet 
I analysens beregninger er der taget udgangspunkt i en fastforrentet 4 %-lån uden afdrag. Har forældrene imidlertid økonomi og risikovillighed til at søge mod variabel rente, er det muligt at mindske ydelsen og dermed få et mindre løbende driftsunderskud her og nu på bekostning af en højere renterisiko. 

Bruger forældrene for eksempel et afdragsfrit F5-lån kan driftsunderskuddet for en ejerlejlighed på 50 kvadratmeter i København reduceres til godt 3.800 kroner om måneden, og i Aarhus til små 2.500 kroner.

Ti gode råd i forbindelse med overvejelser om forældrekøb


  1. Forældrekøb bør ikke ses som en investering i kroner og øre – det skal først og fremmest foretages, fordi man gerne vil hjælpe sit barn, og dermed er udgangspunktet nytteværdien for familien. Hvis man ønsker at investere sine penge, er der andre måder at gøre dette på.

  2. Få snakket grundigt igennem, om forældrekøb er den rigtige løsning for jer som forældre, og om I er villige til at give afkald på en del af jeres privatøkonomiske råderum. Tænk også scenariet igennem, hvordan I vil have det, hvis forældrekøbet i sidste ende giver et økonomisk tab, men at jeres barn trods alt fik en bedre studietid. 

  3. Forældrekøb er ikke den eneste måde at hjælpe sit barn på i studietilværelsen – det kan i stedet være via tilskud til studiebøger eller husleje via eksempelvis en skattefri gave. En far og en mor kan hver maksimalt give deres barn en gave på op til 74.100 kroner om året (2024-niveau), uden det bliver beskattet. Det udgør i sagens natur en mindre økonomisk risiko end forældrekøbet.

  4. Få en fornemmelse af, om der er en anerkendelse fra barnets side i forhold til, at det skal være en mere ”langsigtet” boligløsning – uden der selvfølgelig kan gives garantier i sidste ende. Det vil være ærgerligt, hvis forældrekøbet hurtigt skal sælges igen, da det er dyrt at købe og sælge bolig. Samtidig øges risikoen i forhold til kortsigtede prisudsving på boligmarkedet.

  5. Tænk i førnævnte sammenhæng også på, hvorvidt lejligheden kan blive mere langsigtsholdbar. Er lejligheden stor nok til, at en evt. kæreste kan flytte ind? Har man lyst til at blive boende, når man får job med en efterfølgende pæn lønstigning i forhold til SU-indkomst? Kan man selv som forældre få glæde af lejligheden til senior-tilværelsen? Eller kan lillebror/lillesøster få gavn af lejligheden?

  6. Lav aftaler omkring, hvad man kan forvente af vedligeholdelse og pleje af lejligheden. Derved mindsker man risikoen for, at når lejligheden engang skal sælges, at den er blevet misligholdt til skade for markedsværdien.

  7. Ved køb af lejlighed – vær sikker på, at udlejning er tilladt i henhold til ejerforeningens vedtægter.

  8. Få ekstern rådgivning omkring den ”rette” markedsleje til huslejeposten, så man ikke risikerer at komme i konflikt med skats regler. 

  9. Få lavet en lejekontrakt, der sikrer, at barnet kan opnå boligsikring. I relation til boligsikring skal man være opmærksom på de indkomstgrænser, der er afgørende for, at man kan modtage ydelsen. 

  10. Tænk nærmere over din renterisiko ved finansiering af køb, hvor du også inddrager din finansiering i eksisterende bolig. Det gælder både i forhold til likviditeten og sikring af friværdi. I relation til sidstnævnte giver et fastforrentet 30-årigt lån en vis friværdibeskyttelse mod evt. yderligere rentestigninger, der kan risikere at presse boligpriserne ned.