Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Realkredit Danmark indgår partnerskab med PropTech Denmark

Realkredit Danmark indgår partnerskabsaftale med den nystartede innovationshub PropTech Denmark, der vil sætte turbo på udviklingen af nye teknologiske løsninger til ejendomsbranchen.

1fd07a7c-00090258-f64f3b35

PropTech Denmark er en innovationshub, der vil skabe mere fokus på de teknologiske muligheder inden for ejendomsmarkedet og ikke mindst være med til at bygge bro mellem innovative tech-virksomheder, ejendomsbranchen og finanssektoren.

Realkredit Danmarks bestyrelsesmedlem i bliver underdirektør Anette Troelsen, der har ansvaret for Realkredit Danmarks vurderingsorganisation, som er specialister i værdiansættelse af alle typer ejendomme i Danmark.

Vi ser store fordele i partnerskabet med PropTech. Som realkreditinstitut er vi tæt på ejendomsbranchen og har viden og kompetencer i forhold til rådgivning og finansiering. Men anvendelse af teknologiske og digitale løsninger er noget, vi oftere og oftere taler med vores kunder om. Og nu rykker vi endnu tættere på de innovative virksomheder og får dermed fingeren helt tæt på pulsen i forhold til udviklingstendenser og trends.

Anette Troelsen

Underdirektør, Realkredit Danmark

Danmark bør have høje ambitioner
”Vi oplever, at proptech er et tema, der er kommet markant større interesse for. Og vi tror på, at PropTech kan være med til at skabe endnu mere fokus på de teknologiske muligheder i ejendomsbranchen”, siger Anette Troelsen.

Det er Nadim Stub fra PropTech enig i. Han oplever, at der er stor opbakning bag PropTech Danmark, der har indgået en række partnerskaber med aktører inden for innovation, ejendomme og finans.

”Det er et område, hvor vi i Danmark bør have høje ambitioner. Nye innovative løsninger kan bruges til at øge effektiviteten, når der renoveres eller opføres bygninger til fremtiden, og det vil kunne skabe bedre oplevelser for beboerne i hverdagen”, siger han.

Nadim Stub mener desuden, at ny teknologi og innovative løsninger kan spille en meget vigtig rolle, når det gælder om at understøtte øget bæredygtighed i ejendomsbranchen, ligesom han ser et stort potentiale i løsninger, der kan understøtte tendenser i markedet som deleøkonomi og bofællesskaber.

Tilmeld dig nyhedsbreve fra danskebank.com

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig nu