Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank vinder international pris for kundefokuseret mobilløsning

Danske Bank har netop udmærket sig internationalt og vundet prisen for ’Bedste brug af mobil’ (Best use of mobile) ved European Customer Centricity Awards 2020, en af verdens største prisuddelinger for kundefokus.

Danske Bank var i skarp international konkurrence om prisen for ’Bedste brug af mobil’, da prisuddelingen som følge af coronakrise fandt sted virtuelt den 22. september.

Prisen for "Bedste brug af mobil" tildeles en virksomhed, der på en meningsfuld måde engagerer kunderne gennem mobile platforme som for eksempel apps.


Vi har et stort fokus på kundeoplevelsen, som kræver et godt samarbejde på tværs af hele organisationen, hvor forretning, data, it, rådgivere og alle spiller sammen, så det er fantastisk dejligt for holdet at blive anerkendt for indsatsen.

Line Munkholm Haukrogh

Chef for Digital Banking, Danske Bank



Danske Bank blev fremhævet for sit arbejde med at sætte kunderne i stand til at få overblik over deres økonomi, træffe beslutninger og klare deres bankforretninger fra mobil gennem services som kontoopgørelse og abonnementsstyring. Sidstnævnte services er udviklet i samarbejde med bankens partnere, Spiir og Minna Technologies.

”Vi har et stort fokus på kundeoplevelsen, som kræver et godt samarbejde på tværs af hele organisationen, hvor forretning, data, it, rådgivere og alle spiller sammen, så det er fantastisk dejligt for holdet at blive anerkendt for indsatsen,” siger Line Munkholm Haukrogh, SVP, chef for Digital Banking, Danske Bank.

Andre nomineringer
Danske Bank blev desuden nomineret i kategorierne ’Best User Experience (UX)’ og ’Best Omni-channel/Social Media Customer Experience". Disse nomineringer var baseret på den forbedrede brugervenlighed og tilgængelighed med lanceringen af den nye navigation i mobilbanken og for bankens ’customer meeting journey’; herunder online mødebooking.