Danske Banks Forward ’28 strategi har sat en ny retning for hele banken - også erhvervskundeforretningen. Det medfører et mere markedsrettet fokus og mindre vægt på det interne.
Det betyder, at banken øger indsatsen over for virksomhedskunder på tværs af Norden, som banken tilbyder en bred portefølje af konkurrencedygtige produkter og services. Resultatet af bestræbelserne skal munde ud i, at banken får et stort antal nye erhvervskunder. En ambition, der bakkes op af en position som markedsleder i Danmark.
”Vi servicerer allerede omkring 25% af erhvervskundesegmentet i Danmark, men med den nye strategi og en stor opbygget motivation blandt vores kolleger kommer vi de næste år til at gå efter en større markedsandel. Vi har over en periode specialiseret og digitaliseret vores forretning, så vores mere end 600 erhvervskunderådgivere på tværs af Norden også fremover kan give kunderne den bedste oplevelse. Vi er Danmarks største erhvervsbank, men med det tilbud vi har, kan vi godt tillade os at ville endnu mere – for både vores eksisterende og nye kunder,” siger Lars Alstrup, nordisk direktør for erhvervskunder i Danske Bank.
Som fundament for vækststrategien har Danske Banks erhvervsafdeling specialiseret sig indenfor erhvervskunder med komplekse behov, internationale trade-flows og bæredygtig omstilling. Dette er blandt andet sket gennem opbygningen af et ESG-team på 15 rådgivere, dedikeret alene til erhvervssegmentet, markedets førende digitale platform til erhvervskunder og en løbende indsats, der har sikret en placering som nr. 1 i Norden hos store erhvervskunder, når det gælder cash management og trade finance.
Specialisering og ny struktur skal sikre Danske Bank større markedsandele i erhvervskundesegmentet
I løbet af de næste fem år har Danske Bank en ambition om at øge markedsandelen i erhvervssegmentet på tværs af Norden. Indsatsen bliver underbygget af en ny struktur, der skal sikre større fokus på kundernes behov.