Den 2. februar 2004
Pressemeddelelse
Danske Markets, Corporate Finance, som er en afdeling af Danske Bank, har indgået en strategisk alliance med den europæiske investmentbank Close Brothers på corporate finance-området. Aftalen indebærer, at parterne får adgang til hinandens ydelser og markeder inden for corporate finance.
- Alliancen med Close Brothers er en naturlig udvikling i takt med den stigende globalisering. Vi får adgang til corporate finance-ekspertise uden for Norden, herunder blandt andet i de største europæiske lande. Samarbejdet vil åbne nye muligheder for vores nordiske kunder, når de for eksempel ønsker at ekspandere via opkøb i England, Tyskland, Frankrig og Spanien, udtaler direktør Jens Peter Toft. Han forventer, at den nye aftale vil betyde øget forretningsomfang inden for corporate finance-området.
Close Brothers, der er noteret på London Stock Exchange, er ud over at være stærkt repræsenteret i England også repræsenteret i en række andre europæiske lande, herunder blandt andet Tyskland, Frankrig og Spanien. Close Brothers beskæftiger 150 medarbejdere inden for corporate finance i London, Frankfurt, Paris og Madrid og er tilknyttet et verdensomspændende net af associerede corporate finance-virksomheder.
Danske Markets, Corporate Finance, har uden for Danmark corporate finance-aktiviteter i England, Sverige, Norge og USA.
Relaterede nyheder
- 26. okt. 2004 Kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2004
- 22. okt. 2004 Ny chef for Danske Bank i Sverige
- 29. sep. 2004 Ny cheføkonom i Danske Bank