
I Danmark er der en særlig tradition for at oprette en børneopsparing for sine børn tidligt i livet. Dels er det en gradvis måde at skabe et godt økonomisk fundament på, hvor der kan indbetales op til 6.000 kroner om året og op til 72.000 kroner. Samtidig knytter der sig en række investeringsmæssige fordele til børneopsparingen, såsom skattefrihed og en lang tidshorisont. Alligevel viser data fra Finanstilsynet, at seks ud af ti børneopsparinger i Danmark får lov at passe sig selv uden at være investeret, når først de er oprettet. En af udfordringerne, som bankerne kæmper med, er, at det kræver samtykke fra kunderne, før de må kontaktes proaktivt omkring investering af børneopsparingen. Og det er et samtykke, som mange kunder ikke er opmærksomme på.
”Som forælder kan jeg sagtens sætte mig ind i, at det kan føles som det trygge valg at lade pengene stå kontant. Der er saldoen forudsigelig og stabil. Men ud fra et investeringssynspunkt er der meget, som taler for, at alle med en børneopsparing bør overveje, om ikke hele eller dele af opsparingen med fordel kan investeres. Børneopsparingen har nemlig den særlige styrke, at pengene først skal bruges mange år ude i fremtiden. Derfor håber vi, at vi med dette initiativ kan starte en samtale og få flere til at tage stilling til deres børneopsparing,” siger Kerstin Lysholm, chef for investeringsløsninger i Danske Bank.
For Kerstin Lysholm er det vigtigt at være opmærksom på, at investering altid indebærer en risiko. Men historien har vist, at jo længere horisonten er, jo bedre har kursudviklingen været til at absorbere korrektioner og kriser i markedet. Omvendt vil inflationen betyde, at pengene mister købekraft over tid, hvis de står passivt i længere tid.

