Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danica Life indgår aftale med Nationwide Global Holdings



Fondsbørsmeddelelse nr. 26/2002

Danica Life S.A., Danica Pensions datterselskab i Luxembourg, er solgt til NGH Luxembourg S.A., et datterselskab af Nationwide Global Holdings Inc., USA, der er moderselskab til PanEuroLife (Luxembourg).

Som et led i handlen viderefører PanEuroLife det samarbejde, som Danica Life hidtil har haft med Danica Pension, Danske Bank International, Luxembourg, og med flere andre selskaber i Danske Bank koncernen.

Salget åbner døren til et spændende samarbejde med PanEuroLife, der er et af de førende selskaber inden for europæisk cross-border forsikringsvirksomhed, og dermed også til dette selskabs amerikanske ejer, Nationwide Mutual Insurance Company, hjemmehørende i Columbus, Ohio, der er en af USA's største forsikringskoncerner.

Den endelige gennemførelse af salget er betinget af de luxembourgske myndigheders godkendelse.