Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank A/S udsteder obligationer i tyrkiske lira (TRY)

Selskabsmeddelelse nr. 16/2008

Danske Bank A/S har udstedt et obligationslån på TRY 100.000.000 i form af almindelig usikret gæld. Udstedelsen sker med valør den 30. april 2008 og afvikles med vedhængende renter fra 15. januar 2008. Obligationen er et stående lån med en nominel rente på 17.25% og med udløbsdato den 15. januar 2010. Obligationerne kan leveres i størrelser af TRY 5.000 (ca. DKK 19.000,-).

Obligationerne er aftaget af Danske Markets, og vil blive solgt til gældende markedspriser. Emissionen er arrangeret af Danske Bank.

Obligationerne registreres i Euroclear og Clearstream og noteres på Københavns Fondsbørs med første noteringsdag den 30. april 2008. Fondskoden er XS0360896103.

Obligationerne udstedes under Danske Bank A/S’ EUR 50.000.000.000 Euro Medium Term Note Programme. Der henvises til Final Terms offentliggjort på Company News Services for de nærmere vilkår for obligationerne.

Prospekt og Final Terms med yderligere oplysninger om obligationsudstedelsen kan rekvireres gennem Danske Bank A/S.