Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Muligt likviditetsoverskud i forældrekøb, men boom i køb udebliver

En ny analyse fra Realkredit Danmark viser, at forældrekøb for første gang i flere år kan give et likviditetsoverskud – primært på grund af rentefaldet. Alligevel stiger antallet af køb ikke. Og ifølge cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig bør drivkraften bag et forældrekøb da heller aldrig være håbet om, at købet kaster en økonomisk gevinst af sig.

Studenterne springer ud, flere starter på videregående uddannelser efter sommerferien, og højsæsonen for forældrekøb står for døren. Derfor har Realkredit Danmark kigget nærmere på økonomien i et forældrekøb i en ny analyse, og den viser, at det er muligt at holde udgifterne til et forældrekøb på et rekordlavt niveau set i en historisk kontekst – uanset om man kigger mod Aarhus, København, Aalborg eller Odense. 





Fra et par hundrede til over tusind kroner 
Faktisk er det muligt at tjene et par hundrede kroner om måneden på f.eks. et køb af en 50 kvadratmeters lejlighed til 2.034.000 kr. i København, hvor barnet betaler en månedlig husleje på 4.604 kroner efter boligsikring, med et fastforrentet lån på 1 procent uden afdrag – optaget i lejligheden og i forældrenes egen bolig så banklån ikke er nødvendigt. Kigger man mod Aarhus, Odense og Aalborg, er overskuddet endnu større.

I 2018 skulle forældre have 530 kroner op af lommen hver måned for at få omkostninger og indtægter til at balancere i en lejlighed på 50 kvadratmeter i København. Da det var dyrest i 2006 kostede det forældrene tæt på 1.850 kroner om måneden.

Christian Hilligsøe Heinig

Cheføkonom, Realkredit Danmark

Usikkerheder bremser antallet af køb          
Det mulige likviditetsoverskud har dog ikke medført et boom i antallet forældrekøb. Tværtimod. Usikkerhed i forhold til prisudviklingen på lejligheder samt kreditstramninger i vækstområder, er formentlig forklaringen på, at man skal tilbage til 2011 for at finde et tilsvarende lavt niveau for antallet af forældrekøb. 

Ingen sikkerhed for at det samlede regnskab går i plus 
Selvom der på grund af de ekstremt lave renter kan være et direkte likviditetsoverskud ved forældrekøb i de største byer, så er da heller ingen ikke sikkerhed for, at det samlede regnskab ender fornuftig, når lejligheden engang skal sælges. Det endelige regnestykke vil afhænge af prisudviklingen på lejligheder.    

Udgangspunktet for forældrekøb bør som altid være nytteværdien for hele familien og en robust privatøkonomi. Typisk er der med vores øjne et alt for stort fokus på, hvorvidt forældrekøb vil være en god investering eller ej. Ingen kender svaret på dette spørgsmål, og forældrekøb er ikke uden økonomiske risici.

Christian Hilligsøe Heinig

Cheføkonom, Realkredit Danmark

Tilmeld dig nyhedsbreve fra danskebank.com

Modtag de seneste nyheder

Tilmeld dig nu