De 5 vigtigste faktorer for afkastet

Hvad navigerer Danske Banks strategiteam efter, når de vurderer det fremtidige afkastpotentiale på aktiemarkederne – og peger pilen op eller ned i øjeblikket?


Henrik Drusebjerg

Chefstrateg

Lars Skovgaard Andersen

Seniorstrateg

Sofie Manja Eger Huus

Seniorstrateg

Povilas Stankevicius

Strateg



De seneste uger har Brexit fyldt rigtig meget i medierne, men de finansielle markeder har stort set været upåvirkede af virakken og usikkerheden, og i Danske Bank har vi også fastholdt overvægten af aktier i vores porteføljer. Vi forventer fortsat, at aktier har et fornuftigt afkastpotentiale det kommende år.

Men hvis ikke Brexit er et afgørende parameter, hvad skal investoren så fokusere på? 

Fokus for vores strateger

  • 1. SELSKABERNES INDTJENING: Bedre end frygtet

    I bund og grund handler udviklingen på aktiemarkederne mest af alt om virksomhederne, og hvor stærke de er til at tjene penge. Det er stigende indtjening, der retfærdiggør stigende aktiekurser, og set med investorøjne er et økonomisk opsving groft sagt intet værd, hvis ikke selskaberne formår at omsætte det til øget indtjening.

    AKTUEL STATUS: Ser vi på den igangværende amerikanske regnskabssæson, ser billedet ganske fornuftigt ud. Indtil videre er der langt flere selskaber (80 pct.), der har overgået analytikernes forventninger til indtjeningen end det modsatte (20 pct.), og regnskaberne har dermed gjort de værste skeptikere til skamme. Samtidig bekræfter regnskaberne os i, at der fortsat er værdi at hente i aktiemarkederne, men med til historien hører dog, at analytikerne i årets løb har skruet gevaldigt ned for forventningerne til 2019. 

    Ser vi fremad, forventer analytikerne i gennemsnit en indtjeningsvækst fra globale aktier på omkring 10 pct. både i 2020 og 2021. Det er solide tal, men behæftet med stor usikkerhed. Bremser økonomien hurtigere eller mere op end forventet, kan disse forventninger hurtigt komme ud af trit med realiteterne. 

    SAMMENFATNING: Vi forventer fortsat en indtjeningsvækst, der understøtter stigende aktiekurser det kommende år.

  • 2. ØKONOMISK VÆKST: Opsving med ridser i lakken

    Vi har naturligvis altid meget fokus på det overordnede økonomiske billede. Hvilke nøgletal får vi fra europæisk, amerikansk og kinesisk økonomi, som er de væsentligste økonomier? Det giver et indtryk af styrken og holdbarheden af det opsving, vi stadig befinder os i. 

    AKTUEL STATUS: Vores overordnede vurdering er, at det nuværende opsving fortsat har noget tid at løbe på, mindst 12 måneder og potentielt længere, inden vi får en nedtur i økonomien. Mens den globale fremstillingssektor halter, er billedet mere positivt for servicesektoren, som heldigvis udgør en større del af global økonomi. Her peger tillidsindikatorerne (PMI) fortsat på fremgang, og generelt har forbrugerne det også fortsat godt. Lav ledighed og lave renter – og dermed lave boligudgifter – er med til at holde gang i forbruget. Tingene hænger dog sammen, og begynder fremstillingssektoren for alvor at fyre, rammer det forbrugerne og servicesektoren. Europa er den vækstmæssigt svageste region, der blandt andet lider under negativ vækst i Tyskland.

    En modning af opsvinget og en efterfølgende nedtur er en helt naturlig del af den økonomiske cyklus. Selv om investorer frygter en gentagelse af finanskrisen, er det mest sandsynlige dog, at der kommer en mere normal recession i form af en afmatning på 6-9 måneder, hvor væksten falder et par procent, og aktiemarkederne får et større eller mindre stød, inden det stille og roligt kører videre derfra.

    SAMMENFATNING: Trods forskellige ømme punkter i global økonomi understøtter den økonomiske vækst samlet set fortsat aktiemarkederne. 

  • 3. PRISFASTSÆTTELSE: Ingen kimende alarmklokker

    Aktiernes prisfastsættelse er altid en central parameter, når vi vurderer afkastpotentialet fra aktier. Hvor meget betaler man som investor for at få del i virksomhedernes indtjening? Her kigger vi ikke mindst på nøgletallet P/E (12 mdr. fremadskuende), der viser prisen (P) pr. krones forventet indtjening (E) i selskaberne i løbet af de kommende 12 måneder. 

    AKTUEL STATUS: Vi vurderer, at aktierne globalt set er fair prisfastsat i øjeblikket, omtrent på niveau med de seneste fem års gennemsnit målt på P/E.
     
    Den fair prisfastsættelse forudsætter dog, at selskaberne formår at levere som forventet. Går deres indtjening ned i gear, er det pludselig en anden virkelighed, vi skal forholde os til. Så skal aktiekurserne ned, hvis aktierne fortsat skal handles til P/E-værdier omkring det nuværende niveau. Her skal man ikke være blind for, at centralbankernes historisk lave renter og enorme likviditetsindsprøjtninger til global økonomi kan have løftet selskabernes indtjening til niveauer, der ikke er holdbare på lidt længere sigt. 

    SAMMENFATNING: Den nuværende prisfastsættelse på aktier ser fornuftig ud, uden at de er decideret billige.

  • 4. CENTRALBANKERNE: En vigtig medspiller

    Man skal aldrig undervurdere centralbankerne, som er en stærk drivkraft for, hvordan vi og mange andre investorer flytter vores penge rundt.

    AKTUEL STATUS: Centralbankerne er de senere måneder vendt rundt mod en mere lempelig pengepolitik. Det er billedet både i Europa, USA og en lang række emerging markets – og det kommer næppe til at ændre sig foreløbig.

    Siden finanskrisen har centralbankerne sendt renterne ned i historiske lavpunkter og printet abnorme pengebeløb, der er sendt ud i økonomien. Det er verdens største finansielle eksperiment, og det skal vi være meget opmærksomme på. Dels i forhold til de positive effekter, som vi selvfølgelig skal forsøge at udnytte i vores investeringsstrategi, men også i forhold til utilsigtede negative konsekvenser på lidt længere sigt. Selv om vi måske ikke har fået øje på dem endnu, er vi overbevist om, at der er nogle. 

    SAMMENFATNING: Centralbankernes lempelige pengepolitik understøtter økonomien og aktiemarkederne.

  • 5. POLITISK RISIKO: En betydelig trussel 

    Endelig har vi den variabel, der hedder politisk risiko, som vi bruger mere tid på end tidligere. Her har vi fået en ny generation af politikere, der griber fat i nogle ting, vi ikke tidligere har været vant til. Normalt har de mange politiske slagsmål sjældent haft større indflydelse på finansmarkederne, men med Donald Trump i Det Hvide Hus har det ændret sig. 

    AKTUEL STATUS: Især handelskrigen mellem USA og Kina er problematisk. Det er to uforenelige størrelser, der kæmper. Hvor USA er et demokrati med præsidentvalg i 2020, har Kinas præsident, Xi Jinping, intet demokratisk pres for at levere en handelsaftale, og handelskrigen kan derfor udgøre en bremseklods for global økonomi længe endnu. Det kan godt være, at vi får mindre lempelser, men større lempelser vil kræve et decideret knæfald af Xi Jinping for Donald Trump, og det har vi svært ved at se ham levere. Det er derfor vanskeligt at se, hvordan vi for alvor kan komme videre, før amerikanerne potentielt har valgt en ny præsident, der kan føre en mere stabil handelspolitik. Jo længere handelskrigen trækker ud eller potentielt eskalerer, jo mere negativ vil effekten være på den økonomiske udvikling og selskabernes indtjening.

    SAMMENFATNING: Politisk risiko udgør aktuelt den største modvind for aktiemarkederne.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.