Nordic Outlook - Januar 2020

I Nordic Outlook tager vores analytikere pulsen på den økonomiske udvikling i et nordisk perspektiv.

Highlights



Opbremsning kommer til Norden


Kigger vi kun på de overordnede kvartalsvise tal for BNP-væksten, har de nordiske lande generelt klaret sig godt i 2019 sammenlignet med det lave vækstniveau i de vesteuropæiske lande som helhed. Ved nærmere eftersyn er der dog allerede mange tegn på opbremsning i de nordiske lande.

Tydeligst i Sverige, hvor man allerede har set en stigning i arbejdsløsheden og en væsentlig opbremsning i BNP-væksten – til trods for hvad der ser ud til at være midlertidig hjælp fra nettoeksporttallene. I Danmark holdes væksten oppe af et boom i medicinalproduktionen og eksporten, i Norge er det kraftigt stigende investeringer i oliesektoren og i Finland er det skibseksporten og en formodentlig midlertidig stor stigning i privatforbruget i 3. kvartal 2019. 



Vi forventer ikke at disse faktorer også vil understøtte væksten i år, og dermed kommer vi til at se en tydelig opbremsning, førend en lille bedring i den globale økonomi kommer os til undsætning i 2021.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



Grundlæggende sunde økonomier

Sverige er det nordiske land, der i vores prognose kommer tættest på en ny økonomisk krise – vi forventer faktisk fald i BNP kvartalsvist og en yderligere stigning i arbejdsløsheden. Disse forventninger afspejler byggeboomet i tidligere år, idet faldende boliginvesteringer nu holder væksten tilbage. Selvfølgelig er alle de nordiske lande sårbare over for en global recession, som fortsat klart er en risiko i de kommende år, selvom bedre handelstal og bedre økonomiske nøgletal rundt omkring i verden gør, at vi er mindre bekymrede.

De nordiske lande er generelt godt rustede til at håndtere risikoen for recession, idet Danmark, Sverige og Norge i særdeleshed er blandt de lande i Europa, der har de sundeste offentlige finanser i Europa og dermed masser af råderum til finanspolitiske lempelser hvis de beslutter sig for det. Vi mener heller ikke, at de nordiske økonomier er alvorligt overophedede, om end der er lokale forskelle, for eksempel de høje boligpriser i visse storbyer.

Rentestigninger i to nordiske lande
Sverige og Norge er blandt de få lande i verden, hvor renten blev sat op i 2019. Det er fristende at se en kobling mellem de to lande, men baggrunden er meget forskellig. Norge er helt enkelt et af de få lande, hvor den underliggende inflation understøtter centralbankens mål, særligt eftersom væksten i lønningerne ligger solidt over 3 pct. og arbejdsmarkedet fortsat er presset.

Derimod ligner Sverige ikke rigtig et land, hvor renten kan hæves, da den underliggende inflation er under målet og på vej ned i takt med at den økonomiske vækst aftager. Sveriges centralbank hævede renterne i december, tilsyneladende for at komme væk fra et miljø med negative renter. Vi forventer, at centralbanken vil holde renten på nul i en længere periode, men der er en god sandsynlighed for, at man kan blive nødt til at sænken renten igen og dermed igen få negative renter. I Norge forventer vi derimod at renten hæves yderligere i 2020 for at holde inflationen under kontrol.