Investering: Farvel til et årti – hvordan bliver det næste?

Danske Banks investeringsstrateger gør status for det forgangne årti på de finansielle markeder og opridser forventningerne til de kommende 10 år.

Hvor det første årti i dette årtusinde var et mareridt for investorer med både dot.com-boblens kollaps og finanskrisen, har det seneste årti forgyldt investorer over en bred kam. Både aktier og obligationer har leveret stærke afkast, og ifølge Danske Banks chefstrateg, Henrik Drusebjerg, har især to faktorer drevet de finansielle markeder de seneste 10 år:

”Investorer og virksomheder har redet på en bølge af faldende renter og økonomisk højkonjunktur, og det har centralbankerne deres del af æren for. De har sprøjtet enorme pengebeløb ud i global økonomi og sendt renterne ned i niveauer, vi aldrig havde forestillet os ved årtiets begyndelse, og det har bidraget til det længste opsving siden 2. Verdenskrig,” fortæller han.


Så høje har afkastene været det seneste årti

Men hvor godt har det seneste årti så rent faktisk været? Vi har kigget på tallene.

  • AKTIER

    Globale aktier har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 12,1 pct., og især amerikanske aktier har trukket op. De har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 16,2 pct. – drevet frem af digitale giganter som Amazon, Facebook, Apple og Alphabet.

    Danske aktier har givet et årligt afkast på 15,2 pct. med Novo Nordisk som betydelig drivkraft. Med til historien hører, at aktierne fik en flyvende start på årtiet, da de stadig var midt i en rebound efter de store kursfald under finanskrisen.


  • OBLIGATIONER

    Når renterne falder, stiger obligationskurserne, og de seneste 10 års rentefald har derfor givet gode kursgevinster på obligationer. Dertil kommer de løbende renteudbetalinger, og samlet set har globale statsobligationer givet et gennemsnitligt årligt afkast på 4,7 pct., mens det tilsvarende tal er 6,8 pct. for globale virksomhedsobligationer.



Obligationer kan umuligt gentage succesen

Når chefstrategen ser fremad, vil især én faktor med garanti adskille det kommende årti fra det forgangne: Renterne er nu så lave, at vi umuligt kan få en gentagelse af de seneste 10 års rentefald, og det er helt afgørende for afkastudsigterne for obligationer.

”Man kan næsten sige, at obligationer har sejret sig ihjel det seneste årti. På de mest sikre obligationstyper som f.eks. danske stats- og realkreditobligationer er de løbende renteudbetalinger til investorerne nu yderst beskedne, og samtidig skal investorer næppe forvente nævneværdige kursstigninger – snarere tværtimod. Samlet set peger det mod meget begrænsede afkast fra obligationer med høj kreditkvalitet det kommende årti og i værste fald negative afkast,” siger Henrik Drusebjerg.

Danske Bank har ingen officielle afkastforventninger på 10 års sigt, men Rådet for Pensionsprognoser fastsætter hvert år de afkastforventninger, som de danske pensionsselskaber tager udgangspunkt i, når de beregner pensionsprognoser for deres kunder. Deres afkastforventning for stats- og realkreditobligationer ligger aktuelt på 0,3 pct. årligt de kommende 10 år.

Henrik Drusebjerg understreger dog, at obligationer trods de beskedne afkastforventninger fortsat bør udgøre en vis andel af de fleste investorers porteføljer. 


Så meget var 1.000 kr. blevet til de seneste to årtier ved investering i...

Kilde: Macrobond pr. 13.12.2019, baseret på MSCI-indeks (aktier) og ICE BofAML-indeks (obligationer). Obligationsindeks kun for udviklede markeder. Totalafkast i kroner. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.


Forventer mere moderate afkast fra aktier

Ifølge chefstrategen må aktieinvestorer også indstille sig på mere moderate afkast de kommende 10 år.


Vi befinder os i den sene fase af det økonomiske opsving og vil formentlig få en recession inden for de kommende år. Det er ikke nødvendigvis en katastrofe for aktiemarkederne, men må forventes at give et større eller mindre tilbagefald, inden aktierne stille og roligt kører videre derfra.

Henrik Drusebjerg

Chefstrateg, Danske Bank



Samtidig påpeger Henrik Drusebjerg, at perioder med meget høje afkast typisk bliver efterfulgt af perioder med mere afdæmpede afkast.


”Med et fagudtryk kalder man det mean reversion, og det beskriver, hvordan aktierne har tendens til at bevæge sig tilbage mod deres langsigtede gennemsnitsafkast. Man kan også sige, at der er en form for elastik i aktierne, og det seneste årti er elastikken blevet strakt godt ud med afkast markant over det historiske gennemsnit,” fortæller han.

Finansielt eksperiment kan give bagslag
Henrik Drusebjerg betegner centralbankernes historisk lempelige pengepolitik siden finanskrisen som verdens største finansielle eksperiment, og her kan der ifølge chefstrategen komme en regning, der skal betales:

”Centralbankernes pengepolitik har givet medvind det seneste årti, men kan få negative konsekvenser på lidt længere sigt. F.eks. har centralbankerne nu langt mindre tørt krudt på lager til at imødegå fremtidige kriser, og der er med garanti også andre konsekvenser, vi blot ikke har fået øje på endnu. Det er klart en usikkerhedsfaktor de kommende 10 år,” siger han. 

Emerging markets vinder terræn
Afkastforventningerne fra Rådet for Pensionsprognoser lyder på 5,5 pct. årligt for aktier fra udviklede markeder i det kommende årti og 9,5 pct. årligt for aktier fra emerging markets.

"I Danske Bank er vi enige i, at afkastpotentialet er størst i emerging markets, selv om det generelt er en næsten umulig disciplin at spå om afkast på 10 års sigt. De seneste årtier har emerging markets udgjort en stadig større andel af global økonomi, og vi forventer, at den udvikling fortsætter i det kommende årti. Som investor skal man dog være opmærksom på, at risikoen også er højere for emerging markets-aktier", siger Henrik Drusebjerg.


Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.