Udviklingen på det danske boligmarked under coronakrisen har været paradoksal med det største månedlige prisfald i statistikkens historie i marts, da Danmark lukkede ned, efterfulgt af en rekord for de højeste boligpriser nogensinde. Og udviklingen er kommet bag på de fleste.

I hvert fald var boligkøbere, boligsælgere, økonomer og boligmarkedets øvrige aktører i marts tilsyneladende enige om, at der ventede boligprisfald forude som konsekvens af den øgede usikkerhed og forventninger om lavere økonomisk aktivitet.

Balance mellem købere og sælgere
Men mens den øgede usikkerhed under coronakrisen har lagt en dæmper på boligprisudviklingen, har flere andre forhold trukket i modsat retning, fortæller privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen.

"Én forklaring er, at det ikke kun var boligkøberne, der blev mere pessimistiske. Det gjorde boligsælgerne også, og vi så, at udbuddet af boliger faldt, blandt andet fordi mange boligsælgere har vurderet, at det ikke var et godt tidspunkt at sælge deres bolig. Det forhold alene har skabt en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Økonomisk robust
Mens et lavt antal boliger til salg har virket stabiliserende for boligprisudviklingen, er en anden forklaring, at mange danskere har været forholdsvist trygge omkring deres privatøkonomi trods krisen, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen.

"Coronakrisen har økonomisk set ramt hårdest blandt danskere med lave indkomster, herunder unge i servicesektoren, som typisk ikke er boligejere eller på udkig efter ejerbolig. Danskere i høj- og mellemindkomstgrupper, som oftest er boligejere, har været ramt mindre hårdt, og samtidig har danske boligejere generelt været godt rustede, så de har kunnet modstå en midlertidig indkomstnedgang," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Hun tilføjer, at lave renter samtidig betyder, at boligbyrden, altså andelen af familiens husstandsindkomst, der går til betaling af boligudgifter, fortsat er meget historisk lav.

Udviklingen på det danske boligmarked skal også ses i lyset af, at det økonomiske tilbageslag, som coronakrisen har forårsaget, ikke skyldes fundamentale ubalancer i dansk økonomi, som det var tilfældet under finanskrisen. Både dansk økonomi og det danske boligmarked var robuste, da coronakrisen ramte, og danskerne har generelt set krisen som midlertidig og forbigående, hvilket kan forklare, at mange danskere har haft mod på at købe bolig under et historisk stort økonomisk tilbageslag, forklarer Louise Aggerstrøm.

Nye boligdrømme og behov
De mange flere timer i eget hjem i foråret kan dog også have påvirket mange danskeres boligdrømme og behov. Ifølge rapporten Danskernes økonomiske tryghed under coronakrisen, som Danske Bank har offentliggjort, svarer hver femte dansker i en landsdækkende undersøgelse, at coronakrisen har påvirket deres boligdrømme og boligbehov, og navnlig unge og børnefamilier har taget deres aktuelle boligsituation og behov op til overvejelse.

"Blandt danske familier med små børn har næsten hver tredje overvejet deres boligbehov, og mest af alt har de ønsket sig mere plads. Navnlig blandt unge i hovedstadsområdet er der også et ønske om i højere grad at have adgang til udendørsfaciliteter som have og altan," siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Fortsat usikkerhed
Boligprisudviklingen har stor betydning for danskernes syn på deres egen økonomiske situation, og den stærke udvikling på boligmarkedet kan derfor have en række positive, afledte effekter for dansk økonomi. Det er dog for tidligt at gøre regnskabet op, siger Louise Aggerstrøm Hansen.

"Der er fortsat stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen, som bliver forstærket af, at smittespredningen for restriktioner i kommet tilbage, og at flere begynder at tvivle på, om det hele er så midlertidigt, som de måske hidtil har håbet på. Og ligesom positive takter på boligmarkedet kan smitte af på dansk økonomi, kan en langvarig økonomisk afmatning også slå negativt ud på boligmarkedet."