Gå til hovedindhold
20. mar. 2020 – Indsigter

Cheføkonom: Vi står nede i et dybt hul

Coronavirus Covid-19 har på få uger udviklet sig til et økonomisk chok, der rammer udbud og efterspørgsel. Efter massive kursfald og hjælpepakker fra stater og centralbanker er markederne dog faldet delvist til ro.

Den nye coronavirus har på få uger udviklet sig til et enormt økonomisk chok efter voldsomme tiltag i Danmark og resten af verden har ramt både udbud og efterspørgsel som en forhammer. Det vurderer cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen:

”I Danmark er omtrent hver tiende job nu direkte ramt af egentlig virksomhedsnedlukning, mens rigtig mange andre virksomheder mangler kunder og varer og også medarbejdere, der både kan og må arbejde. Det er en situation, vi aldrig har stået i før. Den økonomiske aktivitet lige nu kan være op til en tredjedel lavere end normalt, og så har vi end ikke medregnet produktionstab i den offentlige sektor, som normalt ikke tælles med på samme måde i statistikken.”


Billede: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rammer servicesektor hårdest
Krisen i Danmark forstærkes af, at de fleste lande i Europa befinder sig i en lignende situation, og at udviklingen nu også rammer i USA. Det rammer både eksport og import.

Men krisen i Danmark rammer dog først og fremmest servicesektoren, herunder hotel- og restaurationsbranchen, turisme og underholdningsindustri samt små selvstændigt erhvervsdrivende som f.eks. frisører. Servicesektoren er langt den største herhjemme, forklarer Las Olsen, og derfor rammer den aktuelle krise så meget desto hårdere.

I alt 22.051 personer har meldt sig ledige over de seneste syv dage, hvilket er en stigning på cirka 15.000 ledige i forhold til normalt. Til sammenligning steg arbejdsløsheden under finanskrisen med 97.000 personer over en to-årig periode.


Vi håber og regner med, at der kommer en kraftig genopretning af økonomien, når sundhedskrisen er overstået, og en stor opsparet efterspørgsel kan frigives. Men risikoen er, at en stor stigning i arbejdsløshed og et stort indkomsttab blandt selvstændige og virksomhedsejere kan føre til en langvarig krise.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



Massive indgreb fra regeringer og centralbanker 
Og det er netop den analyse, der er udgangspunktet for storstilede hjælpepakker og initiativer fra regeringer og centralbanker verden over. I Danmark har et enigt Folketing aftalt hjælpeforanstaltninger, der kan koste statskassen 56 mia. kroner og muligvis mere. Oven i det kommer lånegarantier og udskydelse af skattebetalinger, der tilsammen kan løbe op i over 200 milliarder kroner. Dertil kommer så den automatiske effekt af, at indkomsterne fra skat og moms falder, og udgifterne til blandt andet dagpenge stiger.

”Det er ikke noget, vi har prøvet før, men der er god grund til at tro, at de mange offentlige penge vil gøre en stor forskel i at afbøde krisens virkninger. Det er også en meget stor finanspolitisk lempelse, som vil være med til at holde hånden under efterspørgslen”, siger Las Olsen.

Voldsom reaktion på de finansielle markeder
Det enorme chok til økonomien har udløst massiv finansiel uro. Investorer verden over frygter tydeligvis både selve indkomsttabet, og at krisen skal blive lang. Der er for eksempel meget stor usikkerhed om, hvor længe nedlukningen vil vare. Efter store kursfald og indgreb fra centralbanker og regeringer er finansmarkederne dog faldet til ro, men kun delvist, siger Las Olsen:

”Usikkerheden har ført til frasalg af alt med den mindste form for risiko, og det har ramt danske realkreditobligationer, hvilket igen kan få betydning for salget af de statsobligationer, som skal finansiere de omfattende finanspolitiske tiltag i Danmark. Det salg kan nemlig i den aktuelle situation vise sig sværere at gennemføre, end man tidligere ville antage, selvom den danske stat er meget kreditværdig.”

Han tilføjer, at der i Danmark ikke er nogen direkte pengepolitisk hjælp at hente fra Nationalbanken, fordi denne har et entydigt mandat om udelukkende at fastholde kursen på danske kroner i forhold til euro. Og den øvelse har betydet, at Nationalbanken i den aktuelle situation har hævet renten for at styrke kronekursen.