Fortsat usikkerhed trods stærk genopretning af dansk økonomi

Dansk økonomi er kommet stærkt igen efter en brat opbremsning i marts og april, forbruget er ved at normalisere sig. Men hårde tab i resten af verden, vil også ramme Danmark, og det er usikkert om danske forbrugere i fremtiden vil blive endnu mere sparsommelige, end de allerede var.

Efter et ekstremt chok med en nedgang i den økonomiske aktivitet på mellem 15 og 20 procent, har dansk økonomi gradvist rejst sig igen i takt med den trinvise genåbning af samfundet. Men ifølge cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, vil det tage flere år at genvinde alt, der er tabt.



”Så vidt vi kan vurdere, har dansk økonomi udviklet sig nogenlunde som i vores prognose fra marts, måske lidt bedre. Vi har dog alligevel nedjusteret vores forventning til BNP-væksten for hele året, fordi nedgangen i verden udenom Danmark er betydeligt værre”, siger Las Olsen. 

Genoprettet forbrug
Efter en brat opbremsning i marts og april er danskernes forbrug i dag tilbage mod mere normale niveauer, og selv om visse forbrugstyper fortsat er hårdt ramt, er der klare indikationer på, at danskernes forbrugsvaner – på tværs af aldersgrupper -  forholdsvist hurtigt ville vende tilbage til mere normale niveauer. Også ældre danskere har tilsyneladende mod på at gå i butikker og varehuse igen.

Det øgede forbrug siden april er dog ikke tilstrækkeligt til at kompensere for det tab og den nedgang, som de fleste virksomheder oplevede i den hårdeste uger og måneder af coronakrisen i Danmark. 


”Så vidt vi kan vurdere, har dansk økonomi udviklet sig nogenlunde som i vores prognose fra marts, måske lidt bedre. Vi har dog alligevel nedjusteret vores forventning til BNP-væksten for hele året, fordi nedgangen i verden udenom Danmark er betydeligt værre.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



”Trods de positive takter, ventes coronakrisen samlet set at koste omkring 45 mia. kroner i tabt privatforbrug i 2020 og 2021. Det skal både ses i lyset af nedlukningen og af, at husholdningerne set under et har tabt indkomst”, siger Las Olsen.  

Fortsat stor usikkerhed
Det skyldes, udover det forbrug, der allerede er gået tabt, at mange forbrugere sandsynligvis vil være tilbageholdende med at bruge penge, så andelen af indkomsten, der går til forbrug – forbrugskvoten – vil falde. 

”Forbrugskvoten var lav allerede inden krisen, til trods for, at vi i en årrække har været inde i en højkonjunktur. Der er altså ikke, som i tidligere kriser, tale om en stor korrektion fra meget høje forbrugsniveauer til et permanent lavere niveau – vi forventer, at faldet er midlertidigt, om end det kan tage længere tid for forbruget rigtigt at komme sig, mens usikkerheden om både samfundsøkonomi og privatøkonomi er høj", siger Las Olsen.

Han tilføjer, at den politiske aftale om at udbetaling af opsparede feriepenge til alle danskere vil give et væsentligt løft til forbruget, også selv om den betydelig del af udbetalingen kan ende med at blive sparet op.