Den delvise nedlukning af Danmark og dansk økonomi med hjemmekarantæne, forsamlingsforbud og myndigheders opfordring til at holde afstand og opholde sig mest muligt i eget hjem, har i sagens natur sat sit tydelige præg på danske forbrugeres køb af varer og services. 

For privatøkonom i Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, er der tale om den største forskydning i danskernes forbrugsmønster, hun nogensinde har set. Mens forbruget af nogle varetyper og services er ophørt, skyder andre typer forbrug kraftigt i vejret.

”Forbruget af tjenesteydelser – navnlig fra de mest udsatte brancher – er faldet voldsomt de seneste uger. Vi så allerede en reaktion i rejsebranchen i starten af marts, men forbruget i restauranter, frisører og kulturtilbud er siden faldet kraftigt. Vi bruger eksempelvis næsten 80 procent mindre på restauranter, end vi gjorde på samme tid sidste år, og biograferne er lukket helt ned, så her er vores forbrug med andre ord faldet med 100 procent”, siger Louise Aggerstrøm Hansen.




Fortsat forværring
Udviklingen har fundet sted siden starten af marts men er taget til i takt med at opfordringer er blevet til påbud og påbud er blevet skærpede.  Pressemødet onsdag den 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen bebudede nedlukning af skoler, børnehaver og hjemsendelse af et flertal af alle offentligt ansatte, var naturligvis et vendepunkt, men den seneste uge er nedgangen i forbruget yderligere forstærket, siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

”Det er gået fra ondt til værre med forbruget den seneste uge. Forbruget af alt fra restauranter og hoteller til tøj, sko og benzin er faldet yderligere siden tirsdag den 17. marts, altså en lille uge efter annonceringen af skolelukninger. Sammenligner vi med samme tidspunkt sidste år, så bruger danskerne cirka 70-80 procent mindre på at gå på restaurant i dag, og deres hotelforbrug er faldet med 80-90 procent”, siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Øget dagligvarehandel
Lukkede grænser og aflyste flyafgange betyder i sagens natur et drastisk fald i antallet af flyrejsende, men danske forbrugere er også tilbageholdende med et købe flybilletter til fremtidige rejser, først og fremmest til rejser i sommerferien, som normalt bestilles på denne tid af året, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen. 

I detailbranchen er billedet mere broget, siger hun. Forbruget i tøj- og skoforretninger er næsten halveret, og selvom noget rykker online, er der ikke tvivl om, at det rammer butiksstrøg landet over. 

Det er dog ikke alle i detailbranchen, der oplever krisestemning. Trælaster og byggemarkeder har lige nu 50 procent højere omsætning end normalt. Men særligt supermarkeder og dagligvarebutikker oplever øget efterspørgsel.  

”Forbruget i supermarkeder og dagligvareforretninger har været kraftigt stigende. Dagen efter statsministeren den 11. marts annoncerede krisetiltag, brugte vi eksempelvis næsten dobbelt så meget sammenlignet med samme tid sidste år. Det er uklart, om der var tale om hamstring eller storindkøb, men hertil kommer, at vores forbrug i hjemmet er steget, fordi vi ikke længere går ud og spise, og fordi kantinen på arbejdet skiftes ud med en rugbrødsmad foran hjemmecomputeren”, siger Louise Aggerstrøm Hansen.  

Udskudt forbrug
Køb af dagligvarer er et eksempel på forbrug, der ikke er konjunkturfølsomt, forklarer Louise Aggerstrøm Hansen. Vi køber mælk og toiletpapir, uanset om de økonomiske konjunkturer er gode eller dårlige. 

”Når virussen og mange af de aktuelle tiltag til at bekæmpe den er væk, kan vi forvente at bestemte typer forbrug hurtigt vil stige igen, navnlig hvis der er tale om forbrug, der kan udskydes. Står du og mangler en bil, så mangler du nok stadig en bil når samfundet åbner op igen. På samme måde, hvis dine børn trænger til nye sandaler og sommertøj”, siger Louise Aggerstrøm Hansen. 

Andre typer forbrug kan ikke tilsvarende udskydes. Trænger man til at blive klippet, vil man sikkert også trænge til det på den anden side af den aktuelle nedlukning, men man vil næppe blive klippet dobbelt så meget.