Da coronakrisen tog fart blev sommerhuse en meget attraktiv vare, og priserne steg hurtigt og markant. Seneste tal fra boligsiden.dk viser, at priserne på sommerhuse nu er steget med 18,9 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år, og de passerer nu for første gang en gennemsnitlig sæsonkorrigeret kvadratmeterpris på 20.000 kr. 

Men hvem er det så, der køber alle de sommerhuse, og har de overhovedet råd til det? 

Det kigger en ny analyse fra Realkredit Danmark ind i. Analysen, der er baseret på data for ejerskiftesagerne, ser ind i

• økonomien hos de nye sommerhuskøbere
• købernes aldersprofil
• købernes risikovillighed.

Konklusionen i analysen er godt nyt for sommerhusmarkedet.

”Helt overordnet set viser vores data, at der ikke er sket et betydeligt skred i hverken købstendenser eller privatøkonomien. Det er i første omgang en lidt kedelig konklusion, men det er ret beset en god nyhed for sommerhusmarkedet. Det mindsker risikoen for en større tilpasning , når pandemien før eller senere kommer under kontrol og tidligere tiders rejse- og forbrugsvaner genoptages,” siger Christian Hilligsøe Heining, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Stabil økonomi
I analysen bliver købernes økonomi vurderet, og ser man på den såkaldte gældsfaktor, så er den stort set uændret i forhold til før krisen. Og selve belåningsgraden indikerer heller ikke, at de nye sommerhusejere er ekstra udsatte – faktisk er belåningsgraden en smule lavere nu end før krisen. 

”Sommerhusmarkedet har typisk karakter af et luksusgode, hvor huset vælges til af dem, som har en solid privatøkonomi. Der er ikke noget i vores data, som tyder på, at denne konklusion har ændret sig med et skred til det værre i sommerhuskøbernes økonomi under pandemien. De mange nye sommerhusejere har altså ikke presset økonomien en ekstra gang for at have et alternativt sted at være i en tid med restriktioner og nedlukninger,” påpeger Christian Hilligsøe Heinig. 



Fastforrentede lån i høj kurs
Den tendens gælder også for sommerhusejernes risikovillighed. Som på det øvrige boligmarked er det her fastforrentede lån, der er i høj kurs, og det har coronakrisen ikke lavet om på.

Næsten to tredjedele af sommerhuskøberne ender med at hjemtage et fastforrentet lån – denne andel var nede på 56 procent i perioden fra 2017-2019. Derved går tendensen snarere i retning af øget robusthed i lånevalget frem for det modsatte.

Demografi
Heller ikke den demografiske sammensætning blandt køberne har ændret sig.

Det er stadig især danskere i alderen 40-49 år og 50- 59 år, der køber sommerhus, og de køber endda fortsat i de samme områder. Og det er også noget, der er med til at sikre stabilitet på sommerhusmarkedet.

”Havde der eksempelvis været en kraftig øget søgning mod sommerhusmarkedet fra de ”yngre” aldersgrupper eller fra indbyggere i de store byområder, så ville det øge risikoen for en tilpasning af efterspørgslen, når tingene før eller siden bliver mere normale, og pandemien er lagt bag os. Det er overordnet set et god nyhed for markedet,” siger Christian Hilligsøe Heinig.