Prisstigningerne har i år været kraftigere end både Danske Banks økonomer – og andre økonomer og investorer – forventede. Og det har sat blus under inflationen. Også i USA er inflationsfrygten blevet større. Og der er kommet mere fokus på diskussionerne om, at inflationsstigningen måske alligevel ikke er et midlertidigt fænomen. 

”Vi har set stigende inflation i USA, hvor inflationen lige nu med 6,2 procent i oktober er oppe på det højeste niveau i 30 år. Selv når man tager de mest prisfølsomme markeder væk som f.eks. energi og fødevarer, er inflationen meget høj med 4,6 procent. Og når den største og vigtigste økonomi i verden bliver ramt af inflation, så kan det også risikere at sprede sig til andre lande, herunder Europa og Danmark”, siger Danske Banks chefanalytiker Mikael Olai Milhøj. 

Højeste inflation i Danmark i 10 år
Normalt ligger inflationen i USA på cirka to procent – og i tiden lige da COVID-19 ramte verden, var den helt nede på 0,3 procent. I eurozonen var inflationen i oktober på 4,1 procent – og i Danmark 3,2 procent, hvilket er det højeste i 10 år. Vi ser dog endnu ikke samme høje prisstigninger på forbrugsvarer ekskl. energi og fødevarer i Europa og Danmark som i USA.

Stigningen i råvarepriserne og presset på forsyningskæderne er med til at påvirke inflationen i Europa – men i forskellige danske medier er der blandt analytikerne stadig stor usikkerhed om, hvorvidt det vil vare ved. Holdningen er, at inflationen kan gå begge veje i løbet af 2022, men at den måske har bidt sig en smule mere fast i USA.

”I USA ser man lige nu meget markante prisstigninger på brugte biler og leasing af biler. Det skyldes blandt andet, at markedet for mikrochips er svært i øjeblikket – og at der derfor ikke bliver produceret så mange biler. Så det er svært at dække efterspørgslen med produktion af nye biler, hvilket presser priserne op. Samme tendenser ser vi på andre markeder,” forklarer Mikael Olai Milhøj.





Stigende lønninger i USA kan skabe opadgående spiral for inflationen
Amerikansk økonomi er ved at være tilbage på sporet, og efterspørgslen efter arbejdskraft er høj. Det har medført den største lønvækst i 10 år.

Hvis lønvæksten begynder at stige endnu mere, så kan det til sidst betyde, at udgiften til lønstigningerne bliver væltet over på priserne, så det er forbrugerne, der betaler festen – og så er den opadgående inflations-spiral i gang. 

”Det bliver meget interessant at se, hvordan centralbankerne kommer til at reagere på det her. I Danmark har vi jo en fastkurspolitik, men de amerikanske, britiske og europæiske centralbanker har et mål om en inflation på cirka to procent. Så måske bliver de nu nødt til at fjerne foden fra speederen og over på bremsen for at forhindre, at inflationen bider sig fast. I USA besluttede de sig i starten af november for, at de ville reducere opkøbet af obligationer – og på den måde har de taget første skridt til en gradvis stramning af pengepolitikken, der nok også betyder, at man snart begynder at sætte den pengepolitiske rente op,” siger Danske Banks chefanalytiker.