Konfirmation og pengegaver: Hver fjerde forælder stiller ingen krav

Konfirmander modtager pengegaver i stor stil, men hvad skal de stille op med dem? Skal de bruges, spares op eller investeres? En ny undersøgelse kortlægger danskernes holdninger til pengegaver – og så får du 6 gode råd til pengegaver fra en privatrådgiver i Danske Bank.

Konfirmationssæsonen er over os, og det er en tid med mange vigtige spørgsmål. Hvad skal man have på? Hvad skal man ønske sig? Hvem skal med til festen? Og skal der overhovedet holdes fest?

Og så er der spørgsmålene om penge – og i nogle tilfælde mange penge. For pengegaver er en stor del af de fleste konfirmationer. Så har du et barn, der skal non- eller konfirmeres, er det et oplagt tidspunkt for en pengesnak i familien, så I sammen kan finde en model for, hvordan gavepengene kan og skal bruges.

Pengegaver er de mest udbredte gaver
En ny undersøgelse, Danske Bank har fået lavet, viser blandt andet, hvor store pengegaver danskerne regner med at give til årets konfirmationer, og hvordan forældre og andre gavegivere synes, at pengene bør bruges.

Ifølge undersøgelsen er en pengegave valget hos over halvdelen af alle dem, der skal give en gave til en konfirmand eller nonfirmand i år. Og af dem vil den største andel give mellem 100 og 500 kroner, mens godt en tredjedel forventer at give mere end 500 kroner i gave.

Hver fjerde forælder stiller ingen krav
Undersøgelsen kigger også på, hvordan danskerne håber, at de penge, de giver i gave, bliver brugt. Her svarer 40 %, at de håber, at pengegaven går til et større køb som f.eks. en cykel eller en bærbar computer. Godt og vel en tredjedel håber, at deres pengegave bliver sat ind på en opsparing.

Og 59 % af forældrene til konfirmanderne svarer, at de vil lave en aftale med deres teenager om, hvor mange af pengene der må bruges på fornøjelser, mens 25 % ikke vil stille nogen krav.

Diskrete alarmklokker hos ekspert
Danske Banks børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, hæfter sig særligt ved to ting i undersøgelsens resultater: Nemlig at de tydeliggør, at penge spiller en stor rolle i børns og unges liv, og at hun godt kunne tænke sig, at flere forældre lavede aftaler med deres teenagebørn om, hvad store pengegaver skal bruges på.

”Når hele 25 % af de adspurgte forældre svarer, at de ikke vil stille krav til, hvordan penge fra konfirmationsgaver skal bruges, så begynder et par alarmklokker at ringe diskret hos mig af to årsager. For det første fordi vi ved, at forældrene spiller en helt afgørende rolle for, hvordan børn forstår og forholder sig til penge. Vi ved også, at pengevaner dannes tidligt i livet, og dårlige pengevaner kan få livslange konsekvenser,” siger hun og fortsætter:

”Og for det andet viser tidligere undersøgelser af danske konfirmander og pengegaver, at det ikke umiddelbart gav en længerevarende glæde for de konfirmander, der brugte alle pengene på kortsigtede fornøjelser og ikke til fx en hobby, rejse, investering eller opsparing.”


Når hele 25 % af de adspurgte forældre svarer, at de ikke vil stille krav til, hvordan penge fra konfirmationsgaver skal bruges, så begynder et par alarmklokker at ringe diskret hos mig.

Anne Juel Jørgensen

Børne- og ungechef, Danske Bank

6 gode råd fra rådgiveren

Når festen er overstået og pengene talt op, skal de enten bruges eller placeres et sted. De fleste har dog allerede taget disse beslutninger allerede inden konfirmationen, fortæller Mette Bang Bennedsen, der er privatrådgiver i Danske Bank:

”Jeg taler tit med kunder om, hvor og hvordan pengegaverne skal bruges og placeres. Langt de fleste er fast besluttede på, at pengene – eller i hvert fald nogle af dem – skal ind på en eller anden form for opsparing. Så tager vi snakken om, hvornår og hvordan opsparingen på sigt skal bruges, og dermed også om, hvilken løsning der er den mest oplagte,” forklarer hun.

Hun giver her 6 gode råd om pengegaver.
  • 1: Drop kontanterne

    Tidligere gav mange kontanter i gave – ofte foldet og arrangeret i kreative arrangementer. Men det er mindre udbredt i dag. Og det er en god ting, siger Mette Bang Bennedsen:

    ”Vi anbefaler generelt ikke at give kontanter i gave. Både af sikkerhedshensyn og fordi mange filialer ikke tager imod større pengebeløb. I stedet appellerer vi til at bruge MobilePay, hvor du kan modtage gavekort på op til 10.000 kroner – eller en kontooverførsel ved større beløb.” 

    Læs mere: Giv gaver med MobilePay

  • 2: Bedsteforældre kan give større gaver som arveforskud

    Ofte kommer de største pengegaver fra bedsteforældre, og her kan der være fornuft i at give gaverne som arveforskud.

    ”Det er ikke usædvanligt, at bedsteforældre giver 10.000 kroner eller mere i gave, og her er der nogle fordele i at give pengene gennem Danske Gave,” siger Mette Bang Bennedsen. Kontakt din rådgiver, hvis du vil høre mere om disse løsninger.

  • 3: Aftal fordeling på forhånd

    Det er en god ide at aftale, hvor stor en del af pengene, der skal henholdsvis bruges og gemmes, allerede inden pengene er talt op.

    ”Jeg oplever, at de fleste unge mennesker er rimelig fornuftige. De ved godt, at der kommer en dag, hvor de får brug for de her penge til boligkøb eller lignende. Så ligesom med lommepenge er det en god ide at have en klar aftale om, hvor stor en andel, den unge selv må bruge nu og her. Og det er i min erfaring også det mest udbredte, at nogle af pengene bruges på en computer eller lignende, og resten spares op,” fortæller Mette Bang Bennedsen.

  • 4: Få en god rente med en Blå Opsparing

    Med en Blå Opsparing får konfirmander og nonfirmander en fast rente på 3 % i en fastlagt periode på 12 måneder. Man kan kun indbetale én gang (når kontoen åbnes), og som udgangspunkt kan pengene først hæves igen 12 måneder senere. Derefter bliver kontoen til en almindelig opsparingskonto, og så bestemmer I selv, hvad der skal ske med dem.

    Læs mere om Blå Opsparing

  • 5: Invester pengene, hvis du ikke skal bruge dem foreløbig

    Med lidt held kan en investering blive gaven, der bliver ved med at give. Derfor kan det være oplagt at investere nogle af gavepengene, hvis du ikke skal bruge dem lige foreløbig, siger Mette Bang Bennedsen:

    ”Som tommelfingerregel siger vi, at det kræver en tidshorisont på mindst 3 år, hvis det skal give mening at investere dem. Og så skal vi vende vigtige spørgsmål som hvilken risiko, man er til, og hvornår pengene skal bruges. Hvis man fx har 20.000 kroner, som man først skal bruge om 10 år, kan det for nogen være en ide at investere dem, så der er chance for, at de vokser mere end en normal afkastkonto. Det kræver dog et møde med en investeringsrådgiver, før vi kan give konkrete anbefalinger, og man skal huske, at det også indebærer en risiko for tab at investere,” siger Mette Bang Bennedsen.

    Book møde

  • 6: Giv penge i stedet for aktier

    Som privatrådgiver støder Mette Bang Bennedsen ind i mellem på folk, der gerne vil give specifikke aktier i gave. Hun nævner eksempler som aktier i en fodboldklub eller i den virksomhed, som gavegiveren er ansat i Og det er okay, mener hun – op til en vis grænse.

    ”Generelt anbefaler vi at give penge i stedet for aktier. Så kan man efterfølgende tage det samlede beløb og vurdere, hvad og hvordan man vil investere. Men når det er sagt, så synes jeg også, det er fint med specifikke aktier med noget emotionel værdi, så længe det er små beløb, det drejer sig om,” siger Mette Bang Bennedsen og fortsætter:

    ”Jeg plejer at sige, at det må I rigtig gerne, men at det ikke er noget, vi decideret anbefaler. Og så opfordrer jeg til at tage et møde med en investeringsrådgiver, og så henviser jeg til vores hjemmeside, hvor der er en masse gode råd omkring investering. 

    Læs mere: Kom godt i gang med at investere

Denne artikel udgør ikke i sig selv investeringsrådgivning. Den skal ikke ses som opfordring til at købe eller sælge finansielle instrumenter. Investering er altid forbundet med en risiko, og afkast kan være negativt. Du er selv ansvarlig for at afklare juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering for dig.