Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Kraka Advisory: Grønne billån gør en forskel i den grønne omstilling

Bankernes grønne billån har ført til flere elbiler på vejene. Det viser en ny rapport fra Kraka Advisory, der peger på, at den finansielle sektor med de rette grønne produkter på hylderne dermed kan gavne både klimaet og kunderne. Helt i overensstemmelse med danskernes forventninger til sektoren.




På to år - fra 2019 til 2021 – er antallet af nyregistrerede el-og hybridbiler i Danmark mere end seksdoblet – fra 5.500 i 2019 til knap 37.000 i 2021. En del af denne stigning skyldes adgang til grønne billån på favorable vilkår, og havde alle danske banker tilbudt sådanne lån til deres kunder, ville det samlede salg af el- og hybridbiler i Danmark være steget endnu mere.

Sådan lyder én af konklusionerne i en ny rapport fra Kraka Advisory med titlen Den finansielle sektors ansvar og muligheder i den grønne omstilling. 

Banker spiller vigtig rolle i grøn omstilling
Rapporten fra Kraka Advisory peger også på, at et flertal af danskere mener, at bankerne med deres samlede produktudbud og rådgivning spiller en vigtig rolle i forhold til den grønne omstilling og de danske ambitioner om at reducere den samlede C02-udledning i 2030 med 70 procent sammenlignet med 1990.

I forhold til eksemplet med grønne billån udledte danske personbiler i 2019 således 15 procent af Danmarks samlede C02-udledninger, og en central del af den danske regerings klimamål er en målsætning om 775.000 lavemissions-biler i 2030.

Det vil kræve en femdobling af det eksisterende antal el-og hybridbiler i Danmark i dag, som er cirka 145.000 biler fordelt på husholdninger og erhverv.



Ifølge analysen kan bankerne blandt andet hjælpe yderligere ved at forbedre kendskabet til de grønne billån og deres øvrige produkter og rådgivning, der fremmer den grønne omstilling. Kun 24 pct. af danskerne er for eksempel klar over, om deres bank tilbyder grønne billån.

Analyseprojekt med Kraka Advisory

  • Løber over tre år.
  • Finansieret af Danske Bank.
  • Skal udmønte sig i ni rapporter. 
  • Rapporter skal afdække  på hvilke måder, den finaniselle sektor bidrager til vækst, værdiskabelse og velstand i samfundet.

Ved at finansiere projektet håber Danske Bank at bidrage til ny viden og indsigt om den finansielle sektor i Danmark, som kan danne udgangspunkt for faktabaserede diskussioner om sektorens rolle og bidrag i dag og i fremtiden.

Læs mere