Tallene for inflationen for februar måned er netop landet, og det er dyster læsning. Inflationen i februar steg med 4,8 procent i forhold til samme måned sidste år, og dermed er det den højeste inflation siden 1989. 

Det er igen energipriserne, der er skurken, men en væsentlig bidragsyder til den høje inflation er nu også fødevarepriserne, der steg kraftigere end hidtil. Fødevarepriserne ligger nu 5,7 procent højere end i februar sidste år – til sammenligning lå de i januar 4,3 procent højere end året før. Det er især prisstigninger på brød- og kornprodukter, kød og mejeriprodukter, der trækker fødevarepriserne i vejret.

Energipriserne fyldte faktisk ikke helt så meget i inflationstallene som i januar måned, men på grund af krigen i Ukraine, er det dog en stakket frist. Vi har allerede set voldsomme prisstigninger på el, gas og olie, hvor eksempelvis en liter benzin nu har passeret 16 kroner. Det vil få en stor betydning for inflationen for marts måned. 

Stigninger over hele linjen
Men som om det ikke var nok med høj inflation på energi og fødevarer, så er inflationen nu ved at sprede sig til andre områder.  

”Det er ikke kun energi og fødevarer, der trækker inflationen i vejret længere. Fratrukket energi og ikke-forarbejdede fødevarer (den såkaldte kerneinflation, red.) steg priserne 2,7 procent i februar. Det er en meget voldsom stigning sammenlignet med januar, hvor priserne kun lå 1,9 procent over niveauet fra sidste år", siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank og fortsætter:

"Det peger på, at de stigende priser så småt er ved at sprede sig til andre varer og tjenester. Blandt andet er det blevet 4,2 procent dyrere at gå på restaurant end for et år siden, og prisen på at købe ny bil er ligeledes steget, hvilket bidrog til næsten 0,1 procent mere inflation i februar end i januar. Prisen på møbler trak også betydeligt op i inflationen, og det er nu hele 10,2 procent dyrere at købe nye møbler end for et år siden.” 

Selv om det ikke alene er energipriserne, der trækker inflationen i vejret, så spiller energipriserne nu alligevel en rolle på prisen på andre varer. For de seneste tal viser, at virksomhederne nu er begyndt at sende regningen for højere produktionsomkostninger videre til forbrugerne og sammenholdt med et brandvarmt arbejdsmarked med stigende lønpres, så kan det presse priserne yderligere i vejret.

Endnu højere inflation i vente
Spørgsmålet er nu, om inflationen vil fortsætte op, eller om vi kan se frem til, at priserne begynder at dale igen? Der er dog desværre ikke umiddelbart tegn på bedring lige foreløbig, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen:

”Som det ser ud lige nu, er det værste på inflationsfronten endnu ikke bag os, og vi forventer et væsentligt højere tal i marts, hvor prisstigningerne kan komme op over fem procent. Det helt store spørgsmål er selvfølgelig, hvad der kommer til at ske med energipriserne fremadrettet".

"Hvis der ikke kommer mere ro på priserne snart, så vil 2022 byde på den højeste årlige inflation i over 30 år. Det kan ikke undgå at få betydning for danskernes købekraft – jo mere vi skal bruge på at betale el- og varmeregninger, jo mindre har vi at bruge til alt muligt andet. Danskerne har i gennemsnit forholdsvist velpolstrede økonomier, og dermed muligheder for at bruge af deres opsparing, men der er ingen tvivl om, at dette vil tage toppen af forbrugernes købelyst herhjemme,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.