Det kan godt være, at huspriserne er faldet det seneste års tid i kølvandet på en historisk høj inflation og kraftige rentestigninger. Men kigger vi tilbage over en periode på fem år, er den generelle udvikling på det danske boligmarked tydelig: I fire ud af landets elleve landsdele er salgsprisen på et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter steget med over en halv million kroner.

Og det bør kunne mærkes rundt om i de danske husstande, fortæller Realkredit Danmarks seniorøkonom Haris Coric, der står bag analysen:

”I de landsdele, hvor priserne er steget særligt meget i perioden, har familier, der har haft deres hus i en årrække, oparbejdet en solid friværdi. Derfor har de også haft en god buffer mod det seneste års prisfald på boligmarkedet, og de har stadig gode muligheder for at udnytte deres friværdi, hvis de for eksempel går med overvejelser om boligforbedringer – herunder energiforbedring af boligen,” siger han.

Fem år: Bornholm i top, og Nord- og Vestjylland i bund 
Målt i procent er det parcel- og rækkehuse på Bornholm, der med en stigning på 34 procent over de seneste fem år tager prisen som analysens topscorer. 
Fem andre landsdele kan også prale med prisstigninger på over 20 procent på fem år, hvilket normalt betragtes som meget pænt. Udover klippeøen gælder det København by, Københavns omegn, Nordsjælland, Østsjælland og Østjylland. 

I den anden ende af skalaen har Nord- og Vestjylland haft de mindste stigninger de seneste fem år på hver 6 procent. 

10 år: Københavnsområdet den ubestridte topscorer
Udvider vi perspektivet til et 10 års tilbageblik, er priserne steget mest i Københavnsområdet. Her er København by (nok ikke overraskende) topscorer med en gennemsnitlig stigning på 78 procent, mens Københavns omegn følger trop med 68 procent. På de næste tre pladser følger Østsjælland, Bornholm og Nordsjælland med henholdsvis 65, 64 og 56 procent.

På den 10-årige periode er Vestjylland alene i bunden af listen med en stigning på 16 procent, mens priserne i både Nord- og Sydjylland er steget med 22 procent.

​

Er den værste afmatning overstået?
De seneste måneder har budt på klare tegn på bedring på boligmarkedet, hvor aktiviteten er kommet sig efter et massivt dyk gennem 2022. De store prisfald, der karakteriserede sidste år, er blevet erstattet af en flad eller svagt stigende tendens for huspriserne. 

”Det peger på, at boligkøberne fortsat har en robust økonomi, hvor der er luft til også at købe bolig på højere renteniveauer. Samtidig hjælper det også, at inflationen er faldende – især drevet af lavere energipriser, og at husholdningerne nu atter oplever en positiv udvikling i deres købekraft,” forklarer Haris Coric. 
Han og Realkredit Danmark forventer dog ikke udelukkende stabil fremgang herfra: 

”Vi forventer stadig en del usikkerhed på boligmarkedet det kommende års tid. Renterne er steget kraftigt, og da renterne typisk slår igennem på priserne med en vis forsinkelse, så er der risiko for yderligere prisfald forude,” siger han.
​
​

Huspriser og høj rente presser ydelsen op
På grund af rentestigningerne blev det i løbet af 2022 også markant dyrere at finansiere huskøb. 

”I starten af 2022 så vi fastforrentede 30-årige lån med 1,5 % i rente, og allerede midt i oktober 2022 toppede renten foreløbigt med et 6 %-lån. Siden da har vi oplevet en vis form for stabilisering af de lange renter, og vi står i dag med et 5 %-lån,” fortæller Haris Coric. 

Det har naturligvis haft stor effekt på de månedlige ydelser på realkreditlånet, der følger med finansieringen af huskøb. Allermest i København by, som udover rentestigningerne som nævnt også har oplevet den største procentuelle stigning i huspriserne. Her skal man betale cirka 19.500 kr. i månedlig ydelse for et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvm, som er 80 % finansieret med et realkreditlån med fast rente og afdrag. 

Omvendt findes den billigste månedlige ydelse efter skat i landsdelen Vestjylland og ligger på små 4.200 kroner ved et fastforrentet lån med afdrag. Landsgennemsnittet for den aktuelle månedlige ydelse er til sammenligning cirka 7.300 kroner efter skat. Begge disse regnestykker tager ligeledes udgangspunkt i et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter, som er 80 % finansieret med et fastforrentet realkreditlån med afdrag.