Da Rusland indledte sit angreb på Ukraine i de tidlige timer af 24 februar sidste år, ændrede Europa sig fra den ene dag til den anden. Tv-billeder af brændende bygninger i Kyiv blev en ubehagelig påmindelse om, at militærkonflikter i Europa ikke kun hører fortiden til. 

Et år efter Ruslands angreb har krigen forårsaget enorme menneskelige tragedier, men også økonomiske tab som strækker sig lagt ud over de ukrainske landegrænser. 

Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, skønnes Ukraine at have mistet mindst en tredjedel af sit BNP sidste år, mens OECD anslår, at de samlede omkostninger fra krigen løber op i 2,8 billioner dollar i tabt produktion for den globale økonomi.

Den økonomiske model skal gentænkes
Tabene for den globale økonomi kommer primært fra højere priser på energi og fødevarer samt forstyrrelser i forsyningskæder, som ifølge Danske Banks analyse betyder, at Europa nu gentænker sin økonomiske model. 

”I årtier har mange europæiske lande haft tætte økonomiske bånd til Rusland, hvor europæiske industrier har været afhængig af billig fossil energi fra Rusland. Den model bliver nu gentænkt, og der er sat gang i et globalt kapløb om at producere mere grøn energi, så Europa kan blive fri af russisk gas,” forklarer chefanalytiker i Dansk Bank Minna Kuusisto, der henviser til, at Europa-Kommissionen frem mod 2027 planlægger at investere 210 milliarder euro på sikkerhed og på at blive uafhængig af russisk olie og gas.

Virksomhederne prioriterer anderledes
Danske Banks analyse peger også på, at krigen begynder at påvirke vestlige virksomheders prioriteter, når det kommer til valg af fremtidige geografiske placeringer. 

”De fordele, som globaliseringen har skabt gennem årtier i form af øget effektivitet og omkostningsgevinster bliver nu mere og mere tynget af de risici, som processen medfører. Valg af fremtidige produktionssteder og nye markeder er derfor blevet en mere kompliceret beslutning for mange virksomheder,” forklarer Minna Kuusisto.
 
Hun peger på, at de geopolitiske, sikkerhedsmæssige og energimæssige faktorer vejer tungere end tidligere, selvom de sandsynligvis vil medføre større udgifter for virksomhederne. 

“Hvis virksomhederne begynder at hjemtage deres produktion vil det gavne nogle økonomier, men også ramme en række udviklingslande, fordi de vil være tilbageholdende med at vælge side i krigen, vil de også få svært ved at tiltrække investeringer fra vestlige virksomheder”, lyder det fra Minna Kuusisto.