For nylig udgav Nationalbanken en analyse af årsagerne til den høje inflation, vi har set i USA, euroområdet og Danmark siden 2021.  

Danske Banks cheføkonom Las Olsen har derfor inviteret Nationalbankens Chef for økonomi og pengepolitik, Thomas Harr, til en snak om den høje inflation, og hvad vi kan forvente i den nærmest fremtid. Se dem diskutere inflationen og forventningerne til den her:

Analysen peger på, at især coronapandemien, Ruslands invasion af Ukraine samt de tilhørende politiske reaktioner har påvirket udbud og efterspørgsel på måder, der har presset inflationen op.  

Coronapandemien - efterspørgslen overhaler udbuddet
Coronapandemien starter med at skabe et kraftigt fald i den økonomiske aktivitet på grund af de store nedlukninger. Senere, da samfundene genåbner, genfinder den økonomiske aktivitet hurtigt sin styrke, og den globale efterspørgsel overhaler på den måde udbuddet. Efterspørgslens overhaling af udbuddet bliver forstærket af vedvarende afbrydelser i vigtige forsyningskæder, som så yderligere påvirker udbuddet og dermed skaber et inflationspres.

Det stærke økonomiske opsving bliver understøttet af en lempelig penge- og finanspolitik, som er den anden medvirkende faktor til den stigende inflation, vi har set. I USA og flere europæiske lande lanceres der forskellige kompensationsordninger, og i Danmark specifikt bliver der blandt andet udbetalt indefrosne feriepenge i 2021, som stimulerer privatforbruget.  

Energi- og råvarepriser på himmelflugt
Den tredje inflationsudløsende faktor, som Nationalbanken fremhæver i deres analyse, er krigen i Ukraine. 

Da Rusland angriber Ukraine, skaber det et chok på de globale og europæiske energimarkeder, hvor priserne allerede ligger på et højt niveau. Derudover medfører mangel på vand i de nordiske vandreservoirs nedsat kapacitet for franske atomkraftværker og lukning af tyske atomkraftværker en nærmest perfekt storm for elmarkedet. Den kraftige stigning i energipriserne i 2021 og 2022 påvirker inflationen indirekte ved at øge produktionsomkostningerne.

Hvad driver inflationen i fremtiden? 
I analysen peger Nationalbanken også på tre faktorer, som de forventer vil påvirke, om inflationen går op eller ned i de kommende år. 
Den første relaterer sig til stabile energipriser, og her er forventningen, at vi kommer til at se lavere energipriser som følge af lavere forbrug og større sikkerhed om forsyningssikkerheden i Europa. 

Derudover forventes det, at vi vil se en nedgang i den samlede efterspørgsel og købekraft som følge af højere renter.

Sidst men ikke mindst peger Nationalbanken på, at risikoen for nye udfordringer i forsyningskæderne er faldet, efter bl.a. Kina har opgivet sin nultolerance-politik.  
Selvom der ikke er udsigt til udfordrede forsyningskæder, er der dog ifølge analysen stadig en risiko for, at pandemien, Ruslands angreb på Ukraine og rivaliseringen mellem USA og Kina vil få flere globale virksomheder til at etablere mere regionale værdikæder, hvilket kan reducere effektivitet, øge omkostninger, hæmme produktiviteten og derved øge inflationspresset.