Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank hjælper Nationalbanken med at udstede første grønne obligation

Danske Bank hjælper Danmarks Nationalbank med at udstede sin første grønne statsobligation. Obligationen vil bidrage til den grønne omstilling gennem finansiering af grønne udgifter og investeringer.



Danmark tager snart et vigtigt skridt i sin ambitiøse klimaplan.

Danmarks Nationalbank  vil nemlig udstede sin første grønne obligation til januar, som vil blive allokeret til grønne statslige udgifter og investeringer.  
Obligationen er den første af sin slags i Danmark, og bliver udstedt med bl.a Danske Bank som rådgiver.  

”Vi er stolte af at hjælpe Nationalbanken med udstedelsen af den første grønne statsobligation, som vil tilføre mere finansiering til grønne investeringer og derved fremme transitionen til et grønnere samfund,” udtaler Claus Harder, Global Head of Markets & Transaction Banking i Danske Bank.

Bæredygtig energi og transport
Den grønne obligation udstedes i tråd med statens Green Bond Framework, som beskriver rammerne for obligationen og hvilke udgifter, den kan finansiere. 

Produktion af vind- og solenergi samt grøn omstilling af transportsektoren er blandt de udgifter, som kan finansieres af obligationen. 


Vi er stolte af at hjælpe Nationalbanken med udstedelsen af den første grønne statsobligation, som vil tilføre mere finansiering til grønne investeringer og derved fremme transitionen til et grønnere samfund.

Claus Harder

Global Head of Markets & Transaction Banking, Danske Bank



Tvillinge tilgang  
Det globale marked for grønne obligationer har været stigende i flere år. En tendens som har spredt sig til centralbanker rundt om i verden herunder Danmarks Nationalbank.

”En af fordelene ved at udstede en grøn obligation er den store efterspørgsel fra investorerne, som giver bedre betingelser for udstederen sammenlignet med en konventionel obligation," forklarer Gustav Landström, som er Global chef for SSA Origination i Danske Bank. Han uddyber.

”I Nationalbankens tilfælde vil den grønne obligation blive udstedt sammen med en konventionel statsobligation. Det kaldes en Twin bond struktur, hvilket gør det muligt at udstede grønne obligationer uden at gå på kompromis med likviditeten i konventionelle danske statsobligationer”. 

Den danske tvillige-obligation udstedes i tråd med twin bond-konceptet, som blev introduceret af Tyskland i 2020, og investorer har mulighed for at bytte den 10-årige grønne tvillinge-obligation til den tilsvarende og konventionelle 10-årige tvillinge-obligation. Det er dog ikke mulighed for at bytte den konventionelle tvillinge-obligation til den grønne tvillinge-obligation.

Det forventede udstedelsesomfang meldes ud senere i december.

Hvad er en grøn obligation?

En grøn obligation er en obligation, der er øremærket til at finansiere projekter, der har en klar miljømæssig fordel.

Projekterne er beskrevet i udstederens såkaldte Green Bond Framework og kan f.eks. omfatte vedvarende energi, energieffektivitet eller forebyggelse af forurening