Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Tilbage på podiet i App Store

Danske Banks mobilbank er tilbage blandt kundernes favoritter – og er nu blandt de foretrukne bank-apps.



Der var mange, der ikke var helt tilfredse, da vi for et par år siden fjernede hjulet fra mobilbanken for at skabe en ny og mere strømlinet mobilbank-app. Men nu er Danske Banks mobilbank tilbage i toppen blandt de foretrukne bank-apps, skriver Finanswatch.

Det er kunderne, der i App Store og Play Store har vurderet bankernes apps – og ratet Danske Banks mobilbank til henholdsvis 4,5 og 4,4 på iPhone og Android. Det giver appen en placering i top tre blandt de 17 apps, der er ratet.

"Al forandring er svær, men vi vidste godt, at der var nogle specifikke områder, vi skulle lykkes med, og som vi har fokuseret benhårdt på fra starten. En af tingene var selvfølgelig daglig økonomi, så du nemt kan navigere, se din konto, overføre penge og lignende", siger Line Munkholm Haukrogh, chef for digitale kanaler og brugerflader i Danske Bank.

Et andet vigtigt element er kommunikationen med kunderne.

"Da vi havde hjulet, var det envejskommunikation med kunderne, mens vi nu har meget fokus på dialogen, så det er nemt for kunderne at booke et møde og skrive til os”, forklarer hun.

Vi skal sørge for, at mobilbankens udvikling hele tiden er på kundernes præmisser, og en af tendenserne er for eksempel, at kunderne køber flere ting på abonnement. Derfor kan man i dag også få et overblik over sine abonnementer i vores mobilbank. På den måde tror jeg, at den i højere grad fremover vil smelte sammen med vores rådgivning.

Line Munkholm Haukrogh

Chef for digitale kanaler og brugerflader, Danske Bank

En vigtig del af kundernes økonomiske hverdag
Mobilbanken er en vigtig del af kundernes hverdagsøkonomi. Og som bank er man kun relevant, hvis man har en god mobilbank. Derfor er Danske Banks mobilbank i konstant udvikling for at skabe det bedst mulige overblik for kunderne.

”Vi skal sørge for, at mobilbankens udvikling hele tiden er på kundernes præmisser, og en af tendenserne er for eksempel, at kunderne køber flere ting på abonnement som f.eks. Netflix og fitnessabonnementer. Derfor kan man i dag også få et overblik over sine abonnementer i vores mobilbank, så man også ved, hvad der giver mening at abonnere på, og hvad der giver mening at købe. På den måde tror jeg, at den i højere grad fremover vil smelte sammen med vores rådgivning”, siger Line Munkholm Haukrogh.