Modelbillede. Hanne vil gerne fortælle sin historie for at advare andre, men hun har valgt at være anonym i denne historie, da hun stadig er bange for de kriminelle. 'Hanne' er ikke hendes rigtig navn.

Det var en annonce på Facebook, der for nogle måneder siden lokkede Hanne i armene på det, hun troede var dygtige og meget sympatiske investorer i bitcoin.

”Et par klik på annoncen, og så havde jeg pludselig den sødeste personlige rådgiver i røret, Laura, som spurgte interesseret ind til det projekt, jeg ville støtte med noget af overskuddet fra mine investeringer. Hun vækkede min tillid med en indlevende, kammeratlig og venskabelig tone. Og da jeg i en af vores samtaler havde lidt problemer med min computer, tilbød hun at hjælpe mig med at indtaste mine oplysninger, hvis jeg lige kunne give hende adgang – og så kørte det bare… Kort tid efter havde jeg oprettet en konto i en anerkendt tysk bank og overført det første beløb”, fortæller Hanne.

      

Lyttede ikke til bankens advarsler
Hun havde netop solgt sit store hus og købt et mindre sommerhus, hun ville bo i som pensionist. En del af året bor Hanne i Tunesien, hvor hun har familie, og hvor hun indtil nu har haft planer om at bruge en del af sin opsparing på at hjælpe enlige kvinder til selvstændighed. Hannes opsparing var på det tidspunkt i underkanten af 500.000 kr. 

”Danske Banks Fraud-afdeling stoppede faktisk den første overførsel og ringede til mig for at advare mig om, at det kunne være investeringssvindel. Men jeg accepterede slet ikke, at banken ville blande sig, for det skulle de ikke bestemme. Og det sagde jeg til dem. Jeg troede jo virkelig, at svindlerne talte sandt”, siger hun.

”Hun var rystende god til at vinde min tillid …”
Som pædagog føler hun sig ellers som en rigtig god menneskekender – og en man ikke lige kan løbe om hjørner med. Men svindlernes professionalisme, hendes egen corona-kedsomhed og udsigten til at betale negative renter af sin opsparing fik hende på afveje. 

”Jeg er målløs over, hvor dygtig Laura var – og hvor dum jeg selv var! Hun var rystende god til at vinde min tillid og spurgte meget ind til, hvad jeg ville bruge pengene til. Stille og roligt blev min opmærksomhed svækket, fordi hun var så venlig. Og da jeg først havde købt ind på ideen om at investere, så tænkte jeg jo, at har man sagt A, må man også sige B”, forklarer Hanne. 

Det var først, da pengene skulle videre fra kontoen i den tyske bank til en handelsplatform for bitcoin, Luno, at Hanne begyndte at føle, at hun lidt mistede kontrollen med pengene. Herfra gik kryptovalutaen nemlig uden videre ind på en konto hos hendes kontaktperson Laura, der arbejdede i firmaet OTPFX, hvorfra Hanne online fulgte investeringerne.

Pengene strømmede ind … men så kom problemerne! 
I de følgende uger overførte Hanne fire-fem beløb mere og havde efterhånden lagt hele sine opsparing i Lauras hænder. 

”Mine penge blev jo fordoblet de første to uger – og jeg havde hele tiden en plan om, at jeg ville hive mit investerede beløb ud, når det skete – for så var jeg jo ligesom sikret ikke at tabe noget. Men i det øjeblik jeg bad om at få pengene ud, blev alting meget besværligt”. 

Pludselig skulle der stå et beløb på 20.000 euro på den konto, pengene skulle overføres til. Laura forsøgte at få Hanne til at optage et lån på beløbet i en anden bank, og hun fik i løbet af samtalen adgang til Hannes computer og så, at Hanne havde en ubrugt kassekredit på 100.000 kr. 

”Jeg sagde til hende, at dem måtte hun ikke røre, men inden jeg havde set mig om, havde hun selv overført pengene. Og da jeg så nægtede at optage et lån i en anden bank, sluttede al kommunikation”, fortæller Hanne.

Brug for mere hjælp fra politiet
Her mistede Hanne fuldstændig kontakten til Laura, der var som sunket i jorden. Hun ringede til Danske Bank og erkendte, at der nok alligevel var tale om svindel. Men når pengene er overført frivilligt, er der ikke noget, banken kan gøre – og Hannes eneste våben var at anmelde det til politiet i Danmark.

”Politiet har bedt mig sende en masse dokumentation via internettet – og det er alt for kompliceret for mig. Derfor bad de mig gå ned på min lokale politistation – men der ved de heller ikke, hvordan man gør. Jeg har brug for mere aktiv hjælp fra politiet, så jeg tror ærlig talt ikke, at jeg får mine penge igen”, siger Hanne.

”Jeg føler mig så dum …”
Siden har hun på internettet set firmaer, der mod betaling hjælper folk med at få pengene retur fra svindlere. Og hun har fundet ud af, at det er svindlerne selv, der også står bag de firmaer – så det er endnu et nummer, der kan trække flere penge ud af folk, der er tidligere er gået i fælden. Men den er Hanne ikke hoppet på. Til gengæld irriterer det hende voldsomt, at hun gik i svindlernes fælde i første omgang:

”Jeg er ikke en, man normalt kan snyde – men min følelse lige nu er, at jeg var så dum, at man skulle kunne slå døre ind med mig. Jeg sidder med cirka 10.000 kr. på lommen og skal finde ud af, hvordan jeg kommer igennem den her måned. Og jeg overlever, men det er også det. Jeg har en forholdsvis nøgtern måde at se mig selv, og det her har virkelig lært mig noget om min egen stædighed og det faktum, at jeg ikke lytter. Det irriterer mig selvfølgelig ad h… til, men det får mig ikke til at bide i gulvtæppet. Og hvis jeg nogensinde skal investere igen, så skal banken tage mig i hånden”, fastslår Hanne.

Red.: Hanne er et opdigtet navn - hendes rigtige identitet er kendt af Danske Bank.