Hver tredje dansker mellem 18 og 24 år er blevet svindet på nettet én eller flere gange. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Danske Bank.
Tallet er højere end for øvrige aldersgrupper, og det er i særlig grad højere end det tilsvarende tal for danskere over 65 år. Mens 33 procent af unge mellem 18 og 24 år er blevet svindlet på nettet, har blot 23 procent af danskere over 65 år oplevet det samme.
Ifølge chef for svindelbekæmpelse i Danske Bank, Ketil Clorius, er forskellen mellem de yngste og ældste danskere er opsigtsvækkende, fordi det umiddelbart strider mod vores opfattelse af, at unge danskere bevæger sig mere selvsikkert og ubesværet i digitale universer, og fordi de yngste danskere som udgangspunkt har handlet på nettet i færre år end ældre.
"Rent numerisk har ældre danskere kunnet handle på nettet i flere år end yngre. En person på 18 år har haft adgang til nethandel i cirka fire år, hvis vedkommende begyndte at købe varer og services på nettet i 14-års-alderen. En person på 40 år har til sammenligning haft adgang til køb på nettet siden køb over internettet blev muligt sidst i 1990’erne. I det lys er den højere andel af unge ofre for svindel på nettet så meget desto mere opsigtsvækkende", siger Ketil Clorius.
Unge er mest udsatte for svindel på nettet
Vi kalder dem digitalt indfødte, men danskere født efter år 2000 svindles oftere på nettet end ældre. Det viser en undersøgelse af danskernes digitale tryghed, som Danske Bank står bag.