Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank vinder grøn pris på færre kvadratmeter og fleksibilitet

Fleksible måder at arbejde på har medvirket til at reducere vores kontorareal i Storkøbenhavn med over en fjerdedel, hvilket har udløst massive CO2-besparelser. 

Danske Bank har reduceret antallet af kvadratmeter med 27,3 procent i forhold til de hidtidige arealer. Det nedbringer vores energiforbrug med 5.800 MWh og mindsker vores CO2-udledning med 471 tons årligt.

Som resultat af disse energibesparelser har vi sammen med vores partner ISS modtaget Bæredygtighedsprisen fra foreningen Dansk Facilities Management (DFM).


Fakta om initiativet i Danske Bank, der har sikret prisen


27,3 pct. kvadratmeter-reduktion

5.800 MWh mindre anvendt energi

471 tons mindre CO2-udledning


Fleksible måder at arbejde på satte fart på reduktionen 

Danske Bank indledte overvejelserne i 2019 og satte fart på projektet, da corona-nedlukningerne udløste omfattende hjemmearbejde, og det efterfølgende viste sig, at medarbejderne blev glade for at få mere fleksibilitet i hverdagen og ønskede at holde fast i en eller flere ugentlige hjemmearbejdsdage. 

”Pandemien satte turbo på omstillingen til fleksibelt arbejde med ugentligt hjemmearbejde og delepladser i Danske Bank. Det ledte til, at vi kunne opsige fire lejemål. Vi er meget glade for prisen, som giver en saltvandsindsprøjtning til vores arbejde med at tilpasse vores ejendomsportefølje til nye måder at arbejde på,” siger Taid Qazi, global ejendomschef i Danske Bank. 


Pandemien satte turbo på omstillingen til fleksibelt arbejde. Det ledte til, at vi kunne opsige fire lejemål. 

Taid Qazi

Global ejendomschef, Danske Bank



Taid Qazi fortæller samtidig, at det nu undersøges, hvordan erfaringerne kan bruges andre steder blandt koncernens 21.700 ansatte, hovedsageligt i Norden og Baltikum. 

DFM har stiftet prisen for at sætte fokus på de mange gode og klimavenlige projekter inden for ejendomsdrift.

Læs mere om prisen


Mere om vores bæredygtighedsstrategi

Som en af de største banker i Norden har Danske Bank både forudsætningerne for og viljen til at bidrage til at løse de udfordringer, vores planet og samfund står over for. Vi arbejder derfor sammen med vores kunder på at fremme en bæredygtig udvikling, og vores ambition er at integrere bæredygtighed i alt, hvad vi gør.

Et af vores fokusområder er miljøpåvirkning fra egne aktiviteter.
Se mere