Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank netop kåret som Danmarks bedste formueforvalter

Den årlige Euromoney-undersøgelse, hvor aktører på tværs af finanssektoren udvælger den bedste rådgivning og de stærkeste løsninger, er netop offentliggjort. Danske Bank løber med prisen som landets bedste formueforvalter.

Danske Bank får i alt 24 priser på tværs af Norden. 11 priser går specifikt til banken for løsninger målrettet Private Banking kunder i Danmark.

"Vi er meget stolte over de flotte resultater, der især skyldes en ufattelig dedikeret medarbejderindsats. Resultaterne vidner samtidig om, at de tiltag og løsninger, vi har sat i søen det seneste års tid, gør en forskel, og at det er noget, der også bliver bemærket af kunderne”,  siger Bente Nielsen, chef for Private Banking i Danmark.


Billede: Bente Nielsen,  chef for Private Banking i Danmark.

Styrket fokus startup’s, familie og investering

Men hvad er årsagen så til striben af priser? Spørger man Bente Nielsen, peger hun på især tre ting:

"Det er mange bække små, men særligt i forhold til vores rådgivning og løsninger omkring startup segmentet, står vi med et skærpet fokus på netværk og uddannelse langt stærkere i dag end for et år siden," forklarer hun og fortsætter:

"Samtidig kan vi se, at der er en række lavthængende frugter i forhold til at tydeliggøre, hvad vi har af løsninger til de af vores kunder med børn og børnebørn, og vi har det seneste år arbejdet på i højere grad at bringe en snak om familien ind som en naturlig del af mødet med kunderne. Sidst men ikke mindst har vi i øget vores palette af udbud på investeringsområdet markant."

To nye fonde
Danske Bank har for nylig lanceret to fonde for Private Banking-kunder, som ellers er forbeholdt institutionelle investorer. Ideen er at øge fokus på alternative investeringer og tilbyde kunderne aktivklasser, som det ellers kan være svært at få adgang til som privat investor.

Priser til Danske Bank Private Banking i Danmark 

  • Best Private Bank/Wealth Manager Overall
  •  Best Private Bank/Wealth Manager for Ultra High Net Worth clients (>US$30m - US$250m)
  •  Best Private Bank/Wealth Manager for Mass/Super Affluent clients (US$100K to US$5m)
  •  Investment Management
  •  Family Office Services (either independent or department)
  •  Next Generation
  •  Capital Markets and Advisory
  •  International Clients (serving domestic clients that require access to global markets and global banking)
  •  Technology(a) Innovative or Emerging Technology Adoption
  •  Technology(b) Data Management and Security in Private Banking and Wealth Management 
  •  Family governance/succession planning