Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank indgår samarbejde med Farmbrella

Nyt samarbejde med landbrugets digitale vidensnetværk, Farmbrella, skal sikre landbrugskunder i Danske Bank bedre adgang til viden, mens Danske Bank til gengæld vil bidrage til at styrke kompetencerne i Farmbrella.




Landbruget arbejder mere og mere med bæredygtighed, men det er en opgave, der kræver mere og mere viden, og det stiller krav til landbruget. For at hjælpe landbrugskunderne med at løse den opgave har Danske Bank derfor nu etableret et samarbejde med agrosektorens digitale vidensnetværk, Farmbrella.

Konkret vil det betyde adgang til et stærkt vidensnetværk for bankens kunder, men videndelingen går også den anden vej, hvor Danske Bank vil bidrage med sine kompetencer på området til glæde for Farmbrellas medlemmer. 

”Vi ønsker at bidrage til at styrke vidensniveauet for vores kunder. Der ligger mange forandringer foran landbruget, som skal drives af ledelsen.  Med partnerskabet vil vi også bringe vores viden i spil på eksempelvis deres netværksmøder ved at stille med specialister inden for emnerne. Dertil stiller vi lokaler til rådighed til events,” fortæller Pernille Stenstrup Christiansen, der er landechef for Landbrug i Danske Bank.

Samarbejdet betyder, at Danske Banks kunder med favør kan indgå i netværk, tage bestyrelsesuddannelser og generelt få adgang til Farmbrellas vidensnetværk, hvor der bliver diskuteret de nyeste teknologier og trends i landbruget. 


Der ligger mange forandringer foran landbruget, og vi ønsker at bidrage til at styrke vidensniveauet for vores kunder. 

Pernille Stenstrup Christiansen

Landechef for Landbrug, Danske Bank



Fremtidens grønne løsninger
Med adgang til Danske Banks kompetencer får Farmbrella også adgang til endnu mere viden og knowhow, og den viden skal bruges til at udtænke fremtidens grønne løsninger for dansk landbrug. Målet er, at samarbejdet skal bidrage til, at Farmbrellas medlemmer kan blive såkaldte ”change makers” i den grønne omstilling.

”Det er for Farmbrella Group et overordnet mål at understøtte udviklingen inden for den danske grønne sektor, og med samarbejdet med Danske Bank sætter vi fokus på vigtigheden i at professionalisere landbrugssektoren samtidig med, at vi understøtter en grøn udvikling af sektoren,” forklarer Jesper Møller Nielsen, salgsdirektør i Farmbrella.


Det er for Farmbrella Group et overordnet mål at understøtte udviklingen inden for den danske grønne sektor, og med samarbejdet med Danske Bank sætter vi fokus på vigtigheden i at professionalisere landbrugssektoren samtidig med, at vi understøtter en grøn udvikling af sektoren.

Jesper Møller Nielsen

Salgsdirektør, Farmbrella



Og det er afgørende, at danske landbrugskunder er med helt fremme, når det kommer til at tilgå den nyeste viden. For arbejdet med bæredygtighed påvirker i særdelshed også landbruget, der har brug for at være på forkant med de seneste trends og teknologier, påpeger Pernille Stenstrup Christiansen:

”Det handler om at tage ansvar for den virkelighed, man som virksomhed befinder sig i. Det er også vigtigt, fordi der er et stort pres i forhold til at alle skal levere på den grønne agenda. Nye trends fra hele verden og alle grene af erhvervslivet får indflydelse på landbruget, og der kan deltagelsen i et vidensnetværk hjælpe og inspirere såvel vores kunder relateret til landbruget og os som bank i forhold til at være en god strategisk rådgiver omkring virksomhedens strategi og forretningsplan, så med dette vil vi gerne sætte os med forrest i bussen," siger hun.


Danske Banks bidrag til at løse klimaudfordringen 

Som Nordens næststørste bank med tæt på 3,3 millioner kunder og 2.800 milliarder kroner i investeret kapital og udlån har Danske Bank en unik mulighed for at bidrage til at løse klimaudfordringen sammen med vores kunder. Vi har for nylig lanceret en klimaplan, der viser, hvordan vi vil nå Paris-aftalens mål om klimaneutralitet i 2050. I planen har vi sat konkrete reduktionsmål på tværs af vores kundesegmenter, som er udarbejdet i tråd med retningslinjerne fra det uafhængige og forskningsbaserede ekspertorgan, Science Based Targets initiative (SBTi).

Dyk ned i vores klimaplan

Tre muligheder for kunderne i samarbejdet


Deltagelse i netværk


Bestyrelsesuddannelser


Adgang til viden om trends og teknologier