Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Bank tager stort hop frem på liste over attraktive virksomheder

Danske Bank går frem i rådgivervirksomheden Universums årlige undersøgelse, der måler virksomheders popularitet blandt uddannede akademikere. Blandt bankerne i Danmark er Danske Bank den fortrukne virksomhed.




Et udviklende arbejdsmiljø, gode kollegaer og mulighed for at balancere arbejdet med fritid og privatliv.

Det er hvad akademikere forbinder Danske Bank med i en ny undersøgelse fra rådgivningsvirksomheden Universum, der har spurgt akademikere i Danmark, hvor de helst vil arbejde. 

I undersøgelsen er Danske Bank den højest rangerende finansielle virksomhed i Danmark.

Samtidig går Danske Bank seks pladser frem til en 11. plads hos de uddannede akademikere indenfor business og hele ni pladser frem blandt akademikere indenfor tech og IT til en 15. plads.  
 
Den markante fremgang glæder Chief People Officer, Karsten Breum:  

”Som stor nordisk bank, er det selvfølgelig vigtigt, at vi er førende blandt de finansielle virksomheder. Ligeledes ser jeg det værende særdeles positivt, at vi går så meget frem indenfor andre typer af fagligheder. Vi ønsker netop at tiltrække medarbejdere med forskellige kompetencer og skabe et ambitiøst og udviklede miljø.”  


Vi ønsker netop at tiltrække medarbejdere med forskellige kompetencer og skabe et ambitiøst og udviklede miljø.

Karsten Breum

Chief People Officer, Danske Bank

I Danske Bank ønsker vi at tilbyde en arbejdsplads som byder på fleksibilitet, diversitet og udvikling blandt de ansatte, og derfor er det særdeles positivt, at netop de træk også fremhæves i undersøgelsen.  

“Vi ser også i undersøgelsen, at der er generelt ses mere positivt på virksomheder i den finansielle sektor. Det kunne tyde på, at vi i sektoren har udviklet os i en retning, som flere kan se sig selv i, og det håber jeg er en udvikling, der vil fortsætte,” siger Karsten Breum. 



Muligheder i Danske Bank

Vi tror på, at en dynamisk og inkluderende arbejdsplads får mennesker til at trives, fordi de har plads til at lære, samarbejde og i sidste ende gøre en forskel for vores kunder og samfundet.

Mere om mulighederne i Danske Bank

Mød os