Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Obligationslån for FIH


Pressemeddelelse

Den Danske Bank arrangerer variabelt forrentet obligationslån med maksimumrente for FIH.

Den Danske Bank har for FIH arrangeret et obligationslån på 175 mio. kr. Obligationslånet udstedes til kurs 100 den 15. marts 2000 og har en løbetid på 4 år.

Renten på obligationslånet fastsættes for 3 mdr. ad gangen som CIBOR med tillæg af en marginal på 0,60 procent point, men kan maksimalt udgøre en på forhånd fastsat rente - en såkaldt cap - der stiger over løbetiden fra 5,20 pct. p.a. til 6,80 pct. p.a. Renten for den første periode fastsættes den 13. marts 2000.

Obligationslånet, der registreres i Værdipapircentralen, vil blive søgt optaget til notering på Københavns Fondsbørs fra og med den 27. marts 2000.

FIH er rated A1 af Moody's Investors Service, Inc.