Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Den Danske Bank tilbagekalder tegningsindbydelse



Pressemeddelelse
Den Danske Bank har besluttet at tilbagekalde tegningsindbydelsen og annullere obligationsemissionen i form af 4% Reverse Convertible obligation for AB Svensk Exportkredit. Obligationerne har kunnet tegnes siden den 27. april 2000.

Som tidligere oplyst ville indfrielsen af obligationen i maj 2001 være relateret til udviklingen i aktiekursen i det hollandske telekommunikationsselskab Koninklijke KPN (Royal KPN).

På grund af den seneste tids forlydender om, at KPN skulle stå over for at indgå en mulig samarbejdsaftale med et andet teleselskab, har banken fundet, at tegningsindbydelserne bør tilbagekaldes.