Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Den Danske Bank har nu 370.000 onlinekunder



Pressemeddelelse
Antallet af elektroniske bankkunder er pr. 1. juli 2000 opgjort til 370.000. Stigningen fra godt 200.000 til i alt 370.000 sker gennem en markant tilgang af nye brugere. Derudover er det første gang, at virksomheder, der bruger Danske Bank TeleService, er talt med i opgørelsen.

"Tilgangen af nye brugere er omfattende. I juni kom der således over 20.000 nye brugere til", siger underdirektør i Den Danske Banks afdeling for e-finance, John Andersen.

En fordeling mellem privat- og erhvervskunder samt på lande giver følgende tal:

Privatkunder:
260.000 kunder i Danmark, 26.000 i Sverige og 23.000 i Norge.

Erhvervskunder:
25.000 kunder i Danmark, 7.000 i Sverige og 5.000 i Norge.

Antallet af Business Online (Danske Bank TeleService) corporate customers er 24.000, og det giver i alt de nævnte 370.000 elektroniske bankkunder i Den Danske Bank koncernen.

De nye kundetal er opgjort ved at tælle alle CPR-numre, som er knyttet til en NetBank aftale samt alle SE-numre, som er knyttet til en erhvervsaftale.