Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Direktør Ejvind Hansen går på pension


Pressemeddelelse

Direktør Ejvind Hansen, 62 år, har efter mere end 30 års ansættelse ønsket at gå på pension pr. 30. september 2000. Ejvind Hansen, der er cand.oecon., var ved fusionen i 1990 vicedirektør i Provinsbanken, hvorefter han blev direktør for Datacenter & Organisation, der i dag er en del af KoncernServiceCenter.

Siden 1996 har Ejvind Hansen været direktør i Privatkunder og Filialer, det nuværende Detailbank Danmark, der omfatter koncernens forretninger med private kunder samt de erhvervskunder, der betjenes via filialnettet i Danmark.

Direktør Ejvind Hansen holder afskedsreception i banken tirsdag den 5. september kl. 10–12 i Blå Sal på adressen Holmens Kanal 12, 1092 København K.

Kontaktpersoner: Bankdirektør Peter Straarup, telefon 33 44 01 07 Bankdirektør Sven Erik Lystbæk, telefon 33 44 03 20.
Claus Johansen
underdirektør