Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Danske Securities ansætter aktieanalysechef



Pressemeddelelse
Håkan Östling, en af Europas mest fremtrædende aktieanalytikere, ansættes som ny aktieanalysechef i Danske Securities.

Danske Securities, der er Danske Banks investment bank division, har ansat Håkan Östling, 33 år, som aktieanalysechef. Håkan Östling, der har 10 års erfaring i den internationale aktieverden, tiltræder stillingen i København den 1. oktober 2000.

De sidste otte år har Håkan Östling været ansat hos Goldman Sachs, hvor han har beskæftiget sig med investment bank aktiviteter generelt og navnlig med aktieanalyse. Her blev han hurtigt kendt som en af Europas førende analytikere, specielt inden for skov- og papirsektoren. Han har desuden beskæftiget sig med maskin-, stål- og metalindustrien. Senest har Håkan Östling været ansvarlig for Goldman Sachs' Internet/B2B aktivitet i Europa. I den seneste Extel investor survey, der kårer årets analytiker blandt samtlige analytikere i Europa, er Håkan Östling placeret som nr. to.

"Ansættelsen af Håkan Östling skal ses som et led i udviklingen af vores investment bank aktiviteter, og vi betragter det som et vigtigt tiltag", fortæller bankdirektør Karsten Knudsen. Koncernaktiechef Erik Wenngren tilføjer: "Vi er overbeviste om, at Håkan Östling med sin professionalisme kan bidrage til at styrke analyse- og aktieområdet."

Håkan Östling forbliver konsulent og venturepartner i det svenske ventureselskab Emerging Technologies, hvor han har været siden 1. juli i år. Der henvises til separat pressemeddelelse udsendt af Emerging Technologies.