Ny chef for Danske Bank i Sverige


Pressemeddelelse

Chefen for Danske Bank i Sverige, Horst Könenkamp, 60 år, går på pension den 31. januar 2003 efter 11 år i banken.

I den forbindelse har Danske Bank udnævnt Bengt Svelander som ny chef for bankaktiviteterne i Sverige. Bengt Svelander er 41 år og kommer fra en stilling som chef for Danske Consensus og Danske Markets i Sverige. Han kom til Consensus Fondkommission AB i 1991.

Bengt Svelander tiltræder sin nye stilling 1. januar 2003.