Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

Udnævnelser i Danske Bank

Den 24. januar 2002

Pressemeddelelse
Udnævnelser i Danske Bank pr. 1. april 2002:


Underdirektør Peter Trier Schleidt, 37 år, Danske Bank, Organisation & Udvikling, Procesudvikling, er pr. 1. april 2002 udnævnt til vicedirektør. Peter Trier Schleidt er uddannet civilingeniør i 1989, hvor han tiltrådte en stilling i Danske Bank, Organisation & Udvikling. I 1997 blev han udnævnt til afdelingsdirektør og i 2000 til underdirektør.


Afdelingsdirektør Lisbeth Vedel, 50 år, Danske Bank, Kommunikation, er pr. 1. april 2002 udnævnt til underdirektør.
Lisbeth Vedel er uddannet cand. mag. og kom til Danske Bank i 1985, hvor hun i 1987 blev chef for bankens interne kommunikation. I 1998 blev hun udnævnt til afdelingsdirektør.


Afdelingsdirektør Kim Lindquist Christensen, 34 år, Danske Bank, Bankaktiviteter Danmark, Privatkunder/Salg er pr. 1. april 2002 udnævnt til underdirektør. Kim Lindquist Christensen blev ansat i Danske Banks filialnet i 1986 og kom i 1992 til Filialrådgivning i bankens hovedsæde. I 2000 blev han udnævnt til afdelingsdirektør.


Afdelingsdirektør Henrik Olsen, 47 år, Danske Bank, Bankaktiviteter Danmark, Kundelinien, er pr. 1. april 2002 udnævnt til underdirektør. Henrik Olsen blev i 1971 ansat i bankens filialnet. I 1979 kom han til Organisation & Udvikling i bankens hovedsæde, og i 1996 blev han chef for Kundelinien. Henrik Olsen blev udnævnt til afdelingsdirektør i 1999.


Afdelingsdirektør Erik Andreasen, 52 år, Danske Bank, Organisation & Udvikling, er pr. 1. april 2002 udnævnt til underdirektør. Erik Andreasen blev i 1966 ansat i bankens filialnet. I 1971 kom han til Organisation & Udvikling, hvor han i 1999 blev udnævnt til afdelingsdirektør.


Afdelingsdirektør Steen Blaafalk, 40 år, Danske Bank, Danske Markets, er pr. 1. april 2002 udnævnt til underdirektør.
Steen Blaafalk blev i 1980 ansat i bankens filialnet og kom i 1984 til Fondsafdelingen. Efter et par år uden for koncernen blev han i 1989 genansat til en stilling i Danske Markets, hvor han i 1996 blev udnævnt til afdelingsdirektør.


Afdelingsdirektør Søren Kølle Christensen, 46 år, Danske Bank, Markedsrisici, er pr. 1. april 2002 udnævnt til underdirektør. Søren Kølle Christensen er uddannet cand.oecon. i 1980, hvor han blev ansat i Danske Bank, Udlandsfinansiering. Efter otte år i bankens datterselskab i Luxembourg og et år i filialen i Hamburg kom han i 1991 til bankens Finansafdeling, hvor han samme år blev udnævnt til afdelingsdirektør. Han har været ansat i Markedsrisici siden 1994.


Afdelingsdirektør Bent Jespersen, 51 år, Danske Bank, Personale, er pr. 1. april 2002 udnævnt til underdirektør.
Bent Jespersen er uddannet HD i 1971. I 1967 blev han ansat i bankens filialnet, og i 1981 kom han til Udlandsområdet. I 1982 blev han ansat i Holmens Kanal Afdeling, og samme år kom han til Direktionssekretariatet. Bortset fra to års ansættelse i Investment Bank har Bent Jespersen siden 1986 været ansat i Personale, hvor han i 1999 blev udnævnt til afdelingsdirektør.