Den 7. september 2005
Pressemeddelelse
Fokus Bank i Norge, der er en del af Danske Bank koncernen, har indgået aftale med det norske Fondsfinans Kapitalforvaltning Holding AS om køb af kapitalforvaltningsselskabet Fondsfinans Aktiv Forvaltning ASA. Selskabet har 2,2 mia. NOK under forvaltning, der nu kommer til at indgå i Danske Capital Norge. Tre medarbejdere fra Fondsfinans’ forvaltningsvirksomhed følger med over i Danske Capital Norge, der i forvejen har 9 medarbejdere og forvalter 5 mia. NOK.
Danske Banks kapitalforvaltningsområde, Danske Capital, har ved halvårsskiftet 2005 i alt 435 mia. kr. under forvaltning og har aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland og Luxembourg.
-De internationale aktiviteter bliver af stadig større betydning for Danske Capital og står i dag for 20 pct. af indtjeningen. Købet af det norske kapitalforvaltningsselskab skal ses som et led i Danske Capitals strategi om at være ledende nordisk porteføljeforvalter. Udvidelsen af aktiviteterne i Norge giver os et godt udgangspunkt for yderligere vækst på det norske marked, udtaler direktør Niels-Ulrik Mousten, Danske Capital.
Relaterede nyheder
- 1. nov. 2005 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2005
- 28. sep. 2005 Dansk Bank køber svensk ejendomsmæglerforretning
- 11. aug. 2005 Halvårsrapport 2005