Indholdet hentes
Gå til hovedindhold

De seneste års massive udvikling i svindel mod kunder kan vendes, viser nye tal fra Danske Bank

Antallet af svindelforsøg mod Danske Banks kunder slog nye rekorder i 2025, samtidigt med at metoderne blev mere avancerede end nogensinde. Men forebyggelse baseret på samarbejde og åbenhed har vist tydelig effekt. Det viser nye tal fra Danske Bank i 2025, hvor der blev forhindret svindel mod banken og dens kunder for tæt på en halv milliard kroner, samtidigt med, at antallet af ramte kunder faldt.

Folk der går


”Forny venligst koden til dit MItID så det ikke bliver suspenderet. Klik her”.

De fleste kan formentlig genkende en lignende SMS fra 2025, hvor danskerne igen og igen blev udsat for svindelbeskeder, falske hjemmesider og manipulerende telefonopkald. Igennem en årrække har det virket som udviklingen ikke kunne vendes. Men nu fremlægger Danske Bank sine egne tal og tendenser for svindlen i 2025, hvilket giver et mere nuanceret og opløftende billede.

2025 har på mange måder været et ekstraordinært år for Danske Banks bekæmpelse af svindel mod kunderne. Selvom antallet af svindelforsøg har været stigende og svindlernes angreb er blevet endnu mere avancerede, har en række forebyggende foranstaltninger virkelig vist sit værd. Vi har aldrig stoppet mere svindel end sidste år, hvor vi forhindrede, at tæt på en halv milliard kroner endte i svindlernes lommer. Det var medvirkende til, at antallet af kunder som blev svindlet i 2025, faldt med omkring 7 procent,” udtaler Niels Halse, der er chef for svindelbekæmpelsen i Danske Bank.

Ud over de helt konkrete svindelsager, som blev forhindret, foretog Danske Bank også en række forebyggende initiativer for at forhindre svindel, bl.a. ved at udskifte 18.756 betalingskort og nedtage 34.863 falske investeringshjemmesider via partnere.


Vi har aldrig stoppet mere svindel end sidste år, hvor vi forhindrede, at tæt på en halv milliard kroner endte i svindlernes lommer.

Niels Halse

Chef for svindelbekæmpelsen i Danske Bank



En fælles indsats og endnu mere åbenhed kan vende udviklingen
Hvis Niels Halse skal pege på et af de vigtigste våben i kampen mod svindlerne, er det, at vi som samfund taler åbent om udfordringerne og løsningerne. For mange er svindel forbundet med en stor skam - og netop den tavshed, giver svindlerne frit spil. Samtidig skal svindlen tackles som det samfundsproblem, det er – sammen. I et stadig mere digitalt samfund kan svindlere operere ubemærket, hvis vi ikke taler om problemerne. Derfor må vi stå sammen som samfund og sætte koordineret ind mod svindlerne. For ifølge Niels Halse, kan vi ikke løse problemet hver for sig.


graf 1
Graf


Mit store håb for 2026 er, at vi alle begynder at dele vores erfaringer og pakker skammen væk. Alle kan blive udsat for svindel i et uopmærksomt øjeblik. Selvom jeg bruger en stor del af min tid på at forhindre svindel, oplever jeg selv nærmest dagligt, hvor avancerede metoderne er blevet. Derfor deler vi nu sidste års trends og data. Vi tror på, at fakta, åbenhed og deling af viden inden for svindelbekæmpelse er selve nøglen til at standse endnu flere svindelforsøg i de kommende år,” slutter Niels Halse.