Nordic Outlook: Fra stærk genrejsning til normal fremgang

I Nordic Outlook tager vores analytikere pulsen på den økonomiske udvikling i et nordisk perspektiv.



Highlights



Øjebliksbilledet

Det kunne have været meget værre
Ligesom i resten af verden har de nordiske lande lidt under en alvorlig økonomisk krise under nedlukningen i foråret, men der har som i de fleste andre lande været en stærk genrejsning siden genåbningen startede. Konsekvenserne har været voldsomme for både virksomheder og medarbejdere, men mange af de risici, som vi og mange andre fremhævede for et halvt år siden, er ikke blevet til virkelighed.

Norden er generelt ikke blevet så hårdt ramt som mange andre lande især i Europa. Vi tilskriver det i høj grad de kortere og mindre omfattende nedlukninger i Norden i forhold til andre lande. I særdeleshed har man i de nordiske lande for det meste ikke lukket ned for arbejdspladser, der ikke kan klares hjemmefra, og ikke lagt hindringer i vejen for handlen. Det har betydet, at produktions- og entreprenørvirksomheder har kunnet fortsætte igennem krisen.

Derudover har det hjulpet, at brancher såsom hotel- og restaurationsbranchen fylder relativt mindre i Norden, at borgerne og virksomhederne er langt fremme på digitaliseringen, og at der er en høj grad af tillid til myndighederne.

Fremgangen stilner af

Vækstraten i tredje kvartal af 2020 vil uden tvivl være høj i lyset af genåbningerne og de genrejste økonomier. Men der er ikke så meget tilbage at genåbne, og det vil højst sandsynligt tage meget længere tid at genvinde resten af tabet i økonomierne. Både fordi nogle af restriktionerne vil fortsætte, og fordi det vil tage længere tid at genskabe den manglende efterspørgsel både indenlands og i udlandet.

Dertil er der også kommet fornyet modvind. Først og fremmest er antallet af smittede igen steget i Europa, i Norden og især i Danmark. Selv om det ikke har ført til nye generelle nedlukninger, og højst sandsynligt heller ikke kommer til det, har det ledt til lokale restriktioner, som dæmper fremgangen.


Virksomhederne er økonomisk i en bedre tilstand, end man kunne have frygtet efter en krise, som den vi har set, og der har ikke været en eksplosion i antallet af konkurser. Privatøkonomien er generelt stærk, da opsparingerne steg kraftigt under nedlukningen og huspriserne fortsat stiger.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



Vi er også bekymrede for, at Norden endnu ikke har set den fulde effekt af den store nedgang i indkomst andre steder, og at der muligvis kommer en forsinket effekt på eksporten. Det er især tilfældet i Finland, hvor store ordrer tidligere har holdt produktionen kørende, men antallet af nye ordrer er lavt.

Den fundamentalle tilstand er god
Der har været en stærk finanspolitisk reaktion på krisen, men de offentlige underskud generelt har været meget lavere end forventet i Norden, og de offentlige finanser i de nordiske lande er fortsat stærkere end i de fleste andre lande – Finland har dog brug for konsolidering på længere sigt.

Virksomhederne er økonomisk i en bedre tilstand, end man kunne have frygtet efter en krise, som den vi har set, og der har ikke været en eksplosion i antallet af konkurser. Privatøkonomien er generelt stærk, da opsparingerne steg kraftigt under nedlukningen og huspriserne fortsat stiger.

For den svenske Riksbank har krisen resulteret i yderligere problemer i forhold til at nå inflationsmålet, mens Norge meget vel kunne blive et af de første lande, der hæver renterne efter coronakrisen.