Nordic Outlook: De nordiske lande ser ud til at være bedre stillet i coronakrisen

I Nordic Outlook tager vores analytikere pulsen på den økonomiske udvikling i et nordisk perspektiv. Denne udgave af Nordic Outlook er skrevet, mens vi stadig er i den indledende fase af en dyb økonomisk krise forårsaget af spredningen af den nye coronavirus over hele verden og tiltagene for at bekæmpe den.



Highlights



Øjebliksbilledet

Det står klart, at krisen er dyb, og vi ser et fald i den økonomiske aktivitet, der er større end nogensinde. Men det er endnu uklart, præcis hvor dyb krisen bliver, og hvad der vil ske på den anden side af sundhedskrisen. Vi har simpelthen ingen erfaring at kunne trække på. Det mest sandsynlige scenarie er et stærkt opsving i andet halvår 2020, men vi vil stadig stå tilbage med et enormt tab af indtægter, højere arbejdsløshed og en stor stigning i den offentlige gæld. De fleste risikofaktorer peger i retning af et værre scenarie.

De nordiske lande har et godt udgangspunkt …
I forhold til resten af Europa forventes de nordiske lande at klare sig relativt godt i krisen.

Sunde offentlige finanser giver regeringerne mulighed for at sætte ind med finanspolitiske tiltag for at støtte virksomhederne og bevare arbejdspladser. Den offentlige sektor er stor i disse lande, og det bevirker, at faldet i BNP og beskæftigelsen formentlig vil være mindre end i andre lande, i hvert fald hvis vi ikke medregner personer, der midlertidig er på offentlig støtte men stadig har tilknytning til deres arbejdsplads. Et højt niveau af sociale ydelser beskytter dem, der bliver arbejdsløse.

De nordiske lande er relativt mindre afhængige af udviklingen i blandt andet restaurations-, hotel-, fritids- og kulturbrancherne, som er dem, der rammes hårdest, og med undtagelse af Danmark har de nordiske lande et underskud på turistbalancen. Undersøgelser viser, at de nordiske landes regeringer fungerer effektivt og har befolkningens opbakning, og det er positivt i en sundhedskrise, selvom det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige, om tiltagene til at begrænse smitten har den tilsigtede virkning.

Det er endnu uklart, præcis hvor dyb krisen bliver, og hvad der vil ske på den anden side af sundhedskrisen. Vi har simpelthen ingen erfaring at kunne trække på. Det mest sandsynlige scenarie er et stærkt opsving i andet halvår 2020, men vi vil stadig stå tilbage med et enormt tab af indtægter, højere arbejdsløshed og en stor stigning i den offentlige gæld.

Las Olsen

Cheføkonom, Danske Bank



… men der er væsentlige forskelle
Men der er også væsentlige forskelle på de nordiske lande, og det har betydning for, hvordan krisen former sig.

Coronakrisen har ført til et stort fald i oliepriserne, hvilket vil øge den indenlandske efterspørgsel i de fleste lande, men naturligvis påvirker Norge negativt, da det fører til lavere olieinvesteringer. På den anden side har Norge kunnet svare igen med markante rentesænkninger, mens Danmark har set sig nødsaget til at hæve rente en smule for at holde hånden under kronen i denne økonomisk turbulente periode. Den danske fastkurspolitik over for euroen har givet en handelsvægtet styrket kronekurs, mens det modsatte er tilfældet i Sverige og i endnu højere grad i Norge. Imidlertid har man i Danmark foretaget de største finanspolitiske lempelser, og dansk økonomi understøttes samtidig af, at blandt andet medicinalindustrien, vindmølleindustrien, fødevarebranchen og landbrugsbranchen må formodes ikke at blive hårdt ramt af krisen.

Finland forventes at opleve det største fald i BNP i år, da væksten i den finske økonomi allerede var på vej ned på grund af faldende eksport og investeringer i tiden inden, privatforbruget blev ramt.